NAKSKOV: Smuldrer de 150 millioner kroner, der gennem Nakskov 2030 er skudt ind for at sikre byens udvikling, ikke bare væk i lønninger og honorarer til konsulenter?
Spørgsmålet er blevet stillet flere gange af bekymrede borgere og senest ved Nakskov 2030's informationsmøde om den nye helhedsplan for Nakskov Fjord.
Hvem står bag?
Initiativet Nakskov 2030 er et partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller Fonden og Lolland Kommune om at udvikle Nakskov. Et ambitiøst projekt der skal sende den gamle købstad og levende industriby godt ind i fremtiden. Partnerne har til sammen afsat 150 millioner kroner til projektet.
Kilde: Nakskov 2030
Direktør for Nakskov 2030, Tim Jeppesen, siger til Folketidende, at der for to et halvt år siden blev lavet en udviklingsplan for Nakskov, og at der i den rapport også var et budget.
- Og det er det, helt oprindelige, budget med programpunkter, som de tre parter blev enige om at realisere, og det som Nakskov 2030's sekretariat arbejder på at realisere. Man kan selvfølgelig ændre i budgettet, men det kræver, at de tre parter er enige om det, forklarer Tim Jeppesen.
I budgettet er der afsat 15 millioner kroner - altså cirka ti procent af det samlede budget - til løn til de fire medarbejdere samt eksempelvis kuglepenne, kaffe og husleje.
Annonce
Adskilt budget
- Vi er tre projektledere og en kommunikationsmedarbejder, og nogle gange får vi bistand fra Lolland Kommune til ting, vi ikke selv har viden indenfor, og andre gange må vi købe bistand udefra, men pengene til det, går ikke fra de afsatte penge til Bymidten, Havnen eller Hestehovedet og Nakskov Fjord, præciserer direktør Tim Jeppsen.
- Vedrørende eksempelvis Helhedsplanen for Nakskov Fjord finansieres honorarerne til konsulenterne af det beløb, der forlods er afsat til "Udvikling- og modningspulje" under hovedposten "Sekretariat," så der bliver ikke færre penge til projekterne, fordi vi bruger konsulenter, siger programdirektør Tim Jeppesen.
Næsten bindende budget
- Budgetterne for de tre indsatsområder er fordelt på 12 projekter, og det er bindende i den forstand, at vi tilpasser projekterne til den økonomi, vi har. Det vil sige, at hvis projekterne bliver dyrere, får vi ikke flere penge, men skal så ændre indholdet, så det holdes inden for den økonomiske ramme.
- Der er dog én undtagelse. Fordelingen mellem rekreative faciliteter på henholdsvis fjorden på 7 millioner korner og Hestehovedet på 14 millioner kroner er ikke endeligt besluttet. Så der kan stadig flyttes beløb fra Hestehovedet til Fjorden eller omvendt - afhængigt af, hvad vi vælger at gå i gang med, når helhedsplanen er afleveret og diskuteret, oplyser Tim Jeppesen.
Udgifterne til løn på 15 millioner kroner til Nakskov 2030's ansatte ligger også fast, og når det beløb er brugt i august 2025, ophører de fire i sekretariatets ansættelsesforhold.
- Der kommer altså ikke flere penge til løn end dem, parterne oprindeligt har afsat - med mindre nye fonde er parat til at fortsætte udviklingen af Nakskov, præciserer Tim Jeppesen.
Han tilføjer, af renoveringen og ombygningen af havnebygningen er planlagt til at være færdig i 2024 og Axeltorv i 2023.
Sådan ser Nakskov 2030's budget ud. Grafik: Nakskov 2030Nakskov 2030
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen