Skoleleder Stine Gajda steg op på en stol, piftede, og da tavsheden næsten bredte sig, holdt hun tale for eleverne. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: Skole fyldte i går 125 år.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
HORSLUNDE Der var lagt op til meget mere fejring, end det kunne blive til. Der skulle have været emneuge om skolehistorie og skolens historie, elevudstilling på Pederstrup i samarbejde med Museum Lolland-Falster og stor fest for skolens medarbejdere, forældre, tidligere ansatte og gamle elever. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af covid-19-restriktioner. Men noget blev det heldigvis til.
- Vi ville så gerne fejre skolen - bare lidt - sammen med jer, sagde skoleleder på Horslunde Realskole, Stine Gajda, til eleverne.
Så de blev samlet i skolegården, hvor de stod klassevis, til tale, fællessang og hurra-råb efterfulgt af uddeling af klassegaver samt ispinde, flødeboller og saftevand.
Eleverne sang "I dag er det skolens fødselsdag ... vi sikkert os en gave får, som vi har ønsket os i år ...". Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Fra 35 til 175 elever
Skolen blev indviet 1. september 1895 med 35 elever i en nyopført bygning, som i dag er skolens ældste. I dag går der 175 elever på Horslunde Realskole, og flere bygninger er kommet til.
Annonce
I de 125 år, der er gået siden etableringen, på aktietegning af aktier med et pålydende af 50 kroner og 100 kroner, har skolen gennemlevet mange forandringer. Der har blandt andet tidligere været afdelinger med drenge- og pigekostskole. I dag driver skolen en ø-afdeling - den eneste af sin slags i Danmark.
Hver klasse fik en kurv fyldt med legesager i gave af skolen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Efter sang og hurra-råb var der, til børnenes store tilfredshed, ispinde og flødeboller. Men det krævede lidt eftertænksomhed at vælge, for der var flere slags ispinde. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der var også saftevand, som blev hældt op af de voksne, så børnene helst kun rørte ved det, de selv skulle spise og drikke. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Eleverne viftede ivrigt med de flag, som de hver og en var forsynet med. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned