14 foreninger beskylder Lolland Kommune for lovbrud

- Personligt synes jeg, at det virker som et led i en afvikling. Som om man har besluttet, at der ikke skal være idrætshaller ude på landet.

Sådan lyder det fra formanden for Rudbjerg Forenede Boldklub, Kim Østfeldt-Witt, der sammen med 13 andre foreninger har klaget over Lolland Kommunes beslutning om at lægge store dele af rengøring og vedligehold af kommunale haller over på de foreninger, som til dagligt bruger faciliteterne.

Foreningerne i og omkring Rudbjerghallen fik kommunens beslutning at vide blot to dage før, at de nye ordninger trådte i kraft, og det ryster den lokale formand.

Ingen vilje til samarbejde

På den ene side kan han høre en kommune, som taler om at fremme foreningslivet og støtte op om nye tiltag, mens man på den anden side trækker hele grundlaget for at finde nye frivillige kræfter væk fra de selvsamme foreninger.

- Min reaktion var, at det kan de godt glemme, for det har jo intet med samarbejde at gøre. Og derfor satte vi os til at finde ud af, om kommunen overhovedet handlede lovligt, siger Kim Østfeldt-Witt.

Det mener han, og repræsentanter fra de 13 øvrige foreninger, ikke at kommunen gør. For når store dele af rengøringen og hele vinterbekæmpelsen lægges over på de frivillige foreninger, er det et brud på folkeoplysningsloven.

Skal selv købe gulvvasker

Her står nemlig i §22, at lokaler og udendørsanlæg skal stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr, ligesom udgifter til benyttelse af lokalerne påhviler kommunen.

- På mødet fik vi at vide, at hvis vi ønsker at vaske gulvet mere end den ene gang om ugen, hvor der vil være kommunal rengøring, så skal vi selv indkøbe en gulvvaskemaskine, for vi må ikke bruge kommunens maskiner - men vi må heller ikke købe hvad som helst, det skal være godkendt af kommunen, forklarer Kim Østfeldt-Witt.

Og én rengøring af hallen om ugen er alt for lidt, mener han. Når håndboldklubben har trænet, vil der være harpiks-rester på gulvet, og der kan måske gå flere dage før de så bliver fjernet. Kommer fodboldformanden så med sine medlemmer, kan det få alvorlige konsekvenser, med vrid i benet, fordi en fod bliver bremset i harpiks på gulvet.

Ønsker indsigt i økonomien

Halbrugerne har også fået at vide, at det er dem, som skal stå for en stor del af vedligehold og småreparationer. Men den fremgangsmåde har også mødt kritik, da eksempelvis et ødelagt håndboldmål kan være dyrt for en lille forening.

De 14 klubber fra fem af de kommunale haller har sendt klagen over fremgangsmåden til både fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget og den kommunale forvaltning. Håbet er, at den nuværende ordning bliver rullet tilbage, og man begynder forfra. Men denne gang i dialog med brugerne.

Når man spørger Kim Østfeldt-Witt, hvordan man alternativt kan finde pengene, meddeler han hurtigt, at det kan han ikke svare på. Det vil nemlig kræve en indsigt i hele økonomien bag hallerne, mener han.

- Vi skal have noget indsigt, så vi har en mulighed for at komme med velbegrundede forslag, men de dokumenter kan vi ikke få indsigt i.

For tre uger siden søgte bestyrelsen i Rudbjerg Forenede Fodboldklub aktindsigt i økonomien bag den store halanalyse, som blev påbegyndt sidste år, men det har den endnu ikke fået.

Tilbage står en række foreninger, som føler at kommunen bevidst forsøger at gøre hverdagen for dem så slem, at de stille og roligt giver op, og dermed giver mulighed for at lukke hallerne.