I alt 148 cyklister, løbere og gående var med til Nakskov Cykle Clubs Nytårsmotionsløb, hvor formand Arne Larsen - her med mikrofonen - for sjette gange sendte deltagerne ud på stier og skovvej ved Lienlund. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FT
Nakskov Cykle Club stod i weekenden klar med endnu et Nytårsmotionsløb, som med god opbakning tilsat lidt frisk salt fra kommunen blev gennemført på veje og stier ved Lienlund.
Løberne først, derefter vandrerne og til sidst alle dem på mountainbike.
Det var rækkefølgen i forbindelse med weekendens start på Nakskov Cykle Clubs udgave nummer 42 af det traditionelle Nytårsmotionsløb.
- Det startede med en idé om at skabe muligheden for at komme i gang med et nytårsforsæt om at komme i gang med motion, og så har det vel siden hen udviklet sig til et løb, som mange bruger som et helt almindeligt træningsløb i løbet af sæsonen.
Annonce
Sådan lød forklaringen fra formand Arne Larsen om det løb, der i år tiltrak i alt 148 cyklister, løbere og gående til stier og skovveje ved Lienlund.
Imponerende præmiesum
Mellem mountainbikecykler, barnevogne og ikke mindst masser af trippende løbesko kunne man også finde frem til en imponerende fremvisning af præmier.
- Vi har i alt 67 præmier, som er skænket af 28 forskellige aktører fra byens handelsliv. Det er vi meget stolte af, forklarede Arne Larsen.
Præmierne blev oven på løbet delt ud til de udtrukne startnumre. Bad og omklædning var der ikke mulighed for hos deltagerne, men til gengæld var der godt med æbleskiver samt kaffe og the at varme sig på oven på indsatsen.
Om Nytårsmotionsløb
Der kan enten løbes eller vandres på to forskellige ruter, 5 eller 10 kilometer, ved Nakskov Cykle Clubs Nytårsmotionsløb.
Der er også mulighed for at deltage i et mountainbike-løb.
Ruterne til gang og løb er på Ringstien, gennem Indrefjorden og på vejene i industrikvarteret. Der er mulighed for at medbringe mindre børn i ”løbevogn” på begge ruter.
Mountainbike-løbet er for deltagere fra 9 år og opefter.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker