15-årig faldt igennem is

To drenge på henholdsvis 12 og 15 år var torsdag eftermiddag årsag til en større redningsaktion ved Svingelsmosen i Svingelen i Nakskov.  
De to drenge havde leget ved søen, hvor den 12-åriges i følge drengenes forklaring handske tilfældigt røg ud på den tynde is. De forsøgte forsøgte at hente handsken, men den 15-årige faldt igennem isen. Heldigvis kunne han nå bunden, så vandet nåede ham til brystet.
 
Den yngste var gået først ud på isen og kunne ikke komme ind igen. Her lå han på knæ og ventede, til Falck fik hentet ham ind med gummibåd.
 
Klokken 14.27 slog en pige, der var vidne til ulykken, alarm, og kort efter var Falck og lægeambulance på stedet. Imellemtiden var det lykkedes den 15-årige drenge selv at komme i land.
 
Begge drenge er blevet pakket ind i varme tæpper og kørt på Nakskov Sygehus.
 
Noget tyder på, at der foregår en farlig leg på isen på Svingelsmosen. Isen bærer tydelige præg af både glide- og cykelture. Men isen er stadig usikker.




En 15 årig dreng faldt torsdag eftermiddag igennem isen i Svingelsmosen i Nakskov og Falck måtte redde 12-årig i land.

Offentliggjort Sidst opdateret