15-årig pige dømt for at skrive grove trusler
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Skrev grove beskeder til anden pige på Snapchat.
BURSØ 15. april om aftenen sendte en 15-årige pige i Bursø via Snapchat en stribe trusler til en anden pige: "Ja og jeg skal nok få den der kniv op i dit fucking stramme røvhul". "Jeg skærer din tunge af". "Jeg kommer og stabber dig". "Jeg kommer og prikker dine øjne ud". "Jeg slår dig ned". "Jeg binder dig og vi gennembanker dig". Og "Du vågner op på skadestuen".
De trusler er hun nu blevet dømt for. I retten erkendte den 15-årige at have skrevet truslerne, men det var kun for at skræmme den anden pige, som hun havde været uvenner med i noget tid. Hun ville ikke gøre alvor af truslerne, bedyrede hun.
Den 15-årige er anbragt på et opholdssted og har tidligere fået behandlet en sag for Ungdomskriminalitetsnævnet.
Straffen blev fastsat til 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år.
Hun skal også efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet og betale sagens omkostninger.
Derudover har kommunen mulighed for at iværksætte foranstaltninger, som hun skal følge - og det kan være alt muligt lige fra at skulle gå i ungdomsklub til at få en kontaktperson, komme på døgnophold, komme i praktik, få pædagogisk støtte eller noget sjette.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde