15.000 til Paraplypigen og Søløverne

Offentliggjort Sidst opdateret

Sakskøbing Boligselskab har besluttet at give 15.000,- til indsamlingen for at få Paraplypigen og Søløverne tilbage. Formanden Henning Tønning siger: ”Sakskøbing skal være et godt sted at bo, det skal være hyggeligt og rart at bevæge sig rundt i byen og kunst og kultur er med til løfte oplevelsen af bybilledet, og derfor har vi ønsket at støtte op om det gode initiativ”. På billedet ses Tommy Christensen fra initiativgruppen og formanden for Sakskøbing Boligselskab Henning Tønning, der overrækker det flotte beløb.