En 16-årig dreng fra Errindlev blev i aftes pågrebet af personalet på motorfærgen "Prins Richard", mens den var på vej fra Rødby til Puttgarden.
Personalet blev opmærksom på den unge mand på et overvågningskamera, hvor man kunne se, at han forsøgte sig med brandstiftelse. Det skete tre steder: På to toiletter og i en skraldespand, men fordi det blev opdaget så hurtigt, kunne det slukkes på stedet.
Den 16-årige blev sendt tilbage til Rødbyhavn , hvor politiet anholdt ham, og han vil senere i dag blev fremstillet i et grundlovsforhør.
Overfor politiet har han erkendt ildspåsættelserne, men har ikke kunnet give nogen fornuftig forklaring på hvorfor det skete. Han er ikke kendt af politiet i forvejen.
Line manager Steen Wæver fra Scandlines fortæller, at beredskabet på færgen virkede upåklageligt.
- Vi har røgalarmer overalt, og med det samme en af dem går i gang, får broen besked. På vores overvågningskameraer kan vi se, hvor branden er opstået, og faktisk er alle vores skibsassistenter uddannet som røgdykkere, siger Steen Wæver.
- I dette tilfælde var der tale om en meget lille brand, der kunne slukkes med "en haveslange". Men der var gået ild i noget plastik, og derfor var røgen kraftig, tilføjer han.
Peter Gade og Michael Torfing
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned