Seks måneders ubetinget fængsel er en særdeles hård dom mod en kun 16-årig dreng, og afsiges kun ved meget sjældne lejligheder.
Men det var også en speciel lejlighed fredag, idet Københavns Kommune, hvor drengen kommer fra, havde skrevet en erklæring, hvori det hed, at drengen er meget stærkt behandlingskrævende med en aggressiv adfærd.
De havde derfor i første omgang indstillet ham til en ungdomssanktion, hvorefter han kom i social-pædagogisk behandling, med en aldeles afvigende adfærd. Men drengens utroligt negative indstilling til institutioner og pædagoger gjorde, at kommunen fandt det mere formålstjenligt at idømme ham fængselsstraf ud fra ideen om, at man ikke kan modtage en behandling man ikke er motiveret for.
Drengen selv forklarede, at han helst ville have en fængselsstraf og derefter flytte hjem til mor, der bor på Sjælland.
Der var ikke så meget diskussion om skyldsspørgsmålet. Når han i december begik knivstikkeri i Nakskov, var det fordi han var ved at afsone en ungdomssanktion i "Den matrikelløse Døgninstitution", der havde en afdeling i en lejlighed i Birkevænget, hvor han skulle være under opsyn.
Han forsvandt dog alligevel og begik knivstikkeri mod en anden 16-årig dreng på grund af jalousi, hvilket han erkendte. Til alt held fik han kun overfladiske skrammer.
Han blev dømt efter anklageskriftet, og med fængselsstraffen bortfalder den ungdomssanktion, han var idømt for fem gaderøverier i København sammen med 14-årige venner.
Efter endt afsoning kan han flytte hjem til sin mor.
Da dommen var afsagt, kunne han forlade retten som en fri mand indtil han indkaldes til afsoning i et ungdomsfængsel. Han modtog dommen.
Peter Gade
pg@folketidende.dk
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde