24 film vises i teatersalen

Filmen Victoria & Abdul kører på spor 4 i Filmklubben Lolland. Onsdag 12. september vises den første film i Teatersalen i Nakskov. Foto: presse

Filmklubben Lolland har haft stor stigning i medlemstallet.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Filmklubben Lolland, der er et samarbejde mellem Film- og Kulturforeningerne i Maribo og Nakskov, har for alvor fået luft under vingerne.

Onsdag 12. september vises den første film i Teatersalen i Nakskov, og medlemmerne er strømmet til.

Hvor der sidste år var 100 medlemmer i klubben, er tallet i år vokset til 250, oplyser Carsten Andersen, der er næstformand i Nakskov Biograf og Kulturforening.

På filmklubbens hjemmeside kan man se trailere til de 24 film, der tilbydes i denne sæson.

Børn har to spor at vælge imellem. Et fra 0. til 4. klasse og et fra 4.- 7. klasse. Alene i Nakskov er flere end 100 børn tilmeldt et af de to spor.

Et spor, som giver fire film, koster 100 kroner. Man kan også købe et miks, der betyder, at man selv frit kan mikse filmene. Det koster 125 kroner.

For de voksne tilbydes der fire spor, der har overskrifterne Voksne, Senior, ArtFilm samt filmperler. Her koster det 150 kroner for fire film, og vil man have frit valg blandt de 16 voksenfilm, så kan man få et guldkort til 300 kroner.

Hvis man ikke har nået indskrivningen i de foregående uger, kan man stadig nå at købe et medlemskort på hjemmesiden eller 12. september, hvor den første forevisning i Nakskov finder sted. ping

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu