Så mange har skrevet under i protest mod et spareforslag, der vil fjerne fire koordinatorer på de åbne aktivitets- og træningscentre i henholdsvis Maribo, Holeby, Nakskov og Rødby. Ifølge Lolland Kommunes sparekatalog, skal arbejdet i stedet udføres af ulønnede frivillige.
Underskrifterne blev afleveret til formand for byrådets ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalg, Marie-Louise Brehm Nielsen, på rådhuset tirsdag.
Underskrifterne er ikke den eneste protest, som politikerne har mødt. For nylig troppede flere hundrede ældre op og mødte byrådsmedlemmerne med en mur af vrede, spørgsmål og bannere.
Vander blomster
Annonce
Marie-Louise Brehm Nielsen kunne ikke love de fremmødte særlig meget. Hun er bundet af, at næste års budget i Lolland Kommune endnu ikke er underskrevet. Men hun anerkender de mange underskrifter og demonstranternes vedholdende protester mod besparelsen på aktivitets- og træningscentrene.
- Antallet af underskrifter er flot, og det er tydeligt, at det er et felt, der berører rigtig mange. Det viser et stort engagement, og at det er hjerteblod for de frivillige, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Artiklen fortsætter under videoen ...
I en to sider lang opgørelse over, hvad de fire koordinatorers arbejde omfatter, fremgår det blandt andet, at de vander blomster, gør køleskabe rene og sætter scener op.
- Jeg var blæst bagover af at læse om alle de opgaver, og jeg synes ikke, det er relevant, at frivillighedskoordinatorerne vander blomster. Det havde jeg slet ikke regnet med, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Ifølge hendes oplysninger skal opgaverne udelukkende bestå i at udlevere nøgler, spritte træningsmaskiner af og instruere borgerne i, hvordan maskinerne bruges.
Det nytter ikke at overlade arbejdet til nogle frivillige. Det vil bare udløse ballade og voksen-skældud mellem to frivillige, og så går de begge to.
Kan Bentø, demonstrant
For stor ansvar
Mange af demonstranterne er frivillige eller brugere af aktivitetscentrene. De er overbeviste om, at de ikke kan påtage sig opgaverne, hvis koordinatorernes funktion nedlægges.
Jan Leikow, der er frivillig på Skovcentret i Nakskov, gjorde det helt klart for udvalgsformanden.
- Jeg vil gerne tage ansvar for at lære folk at male. Men jeg tør ikke dele kage ud til nogen, der måske har allergi, siger han.
Annonce
Bestyrelser går
Bestyrelserne for de frivillige i Rødby og Maribo har meldt ud, at hvis besparelsen gennemføres, vil de trække sig. Opgaven er for stor for dem og vil fjerne motivationen for at være frivillig, mener de.
- Jeg håber, at når vi er på den anden side af budgettet, kan vi forventningsafstemme, hvad kommunen kan honorere. Vi er nødt til at se i øjnene, at vi kigger benhårdt ind i skal- og kan-opgaver. Vi kan ikke skære i plejen, så vi kigger på, hvad der er lovligt at fjerne, siger udvalgsformanden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Marie-Louise Brehm Nielsen er imponeret over, hvor stort demonstranternes engagement er og hvor mange protester hun har modtaget. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Jan Bentø fra Liftbussens Venner har været med til at samle de mange underskrifter ind. Han truer med, at Rollatorbanden bliver ved med at protestere indtil spareforslaget er forkastet af politikerne.
- Det nytter ikke at overlade arbejdet til nogle frivillige. Det vil bare udløse ballade og voksen-skældud mellem to frivillige, og så går de begge to, siger han.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik