3.500 var uden strøm

Arkivfoto: Finn Jørgensen

3.500 elkunder i Nakskov oplevede onsdag formiddag, at der lige pludselig ikke kom strøm ud af stikontakterne. Strømafbrydelsen kom grundet en højspændingsfejl.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag først på formiddagen mistede 3.500 elkunder hos Cerius i Nakskov strømmen på grund af en højspændingsfejl.

Elektrikerne gik straks i gang med at udbedre skaderne, og efter en times strømsvigt havde de fleste fået strømmen igen, fortalte Philip Brønnum Olesen, der er presseansvarlig hos Cerius, omkring klokken 10.40.

Onsdag eftermiddag fortæller han, at de sidste par hundrede kunder fik strømmen tilbage omkring middagstid.

Det er fortsat uklart, hvad der har forårsaget højspændingsfejlen.