40 dages fængsel for at køre med skibsassistent på køleren

Der var 40 dages ubetinget fængsel til den unge franskmand, der i marts havde så travlt med at komme i land til sin danske klæreste fra Rødby færgen, at han slog ud efter skibsassistenten, og påkørte denne, så han efter en tur på flere meter på køleren blev slynget af og opfanget af et rækværk på færgen.

Franskmanden var sigtet for at volde fare for andres liv eller førlighed, og dommeren i retten i Nykøbing F. dømte franskmanden stort set efter anklageskriftet. Dog modificerede dommeren den længde, skibsassisten havde befundet sig på køleren til "en strækning på ikke under 10 meter", hvor der i anklageskriftet var nævnt 30 meter. Ud over fængselsstraffen fil franskmanden frakendt sin ret til at køre bil i et halvt år.

Ikke mange havde ventet, at den unge franskmand dukkede op i retten, men det gjorde han, og han udbad sig gennem tolk og advokat betænkningstid med hensyn til at anke dommen.




Ung franskmand mødte op i retten og fik fængselsstraf og frakendelse af kørekortet et halvt år.

Offentliggjort Sidst opdateret