5000 KRONER I DUSØR GIVES: SKAF OS MERE ARBEJDSKRAFT
Allan L. Agerholm overtog Bandholm Hotel for et års tid siden. Siden er stedet omdøbt, men manglen på medarbejdere er fortsat stort. Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen
Bandholm Badehotel har desperat brug for hjælp og tager derfor utraditionelle metoder i brug.
Isoleret set går det godt for Bandholm Badehotel. Det vælter ind med bookinger til hotellet, men, og det er et stort men, hotellet har meget snart ikke plads til alle de interesserede gæster, for de mangler akut medarbejdere til stedet.
- Det føles ikke særlig godt, for det slår selvfølgelig også ind på økonomien. Så hele vejen rundt gør det ondt helt ind i sjælen. Det fortæller ejeren af Bandholm Badehotel, Allan Agerholm, til TV2 Øst.
Faktisk er problemet så stort, at badehotellet har taget utraditionelle metoder i brug for at skaffe nye medarbejdere. De udlodder nemlig en dusør på 5000 kroner til den, der kan skaffe en medarbejder, som kan blive på hotellet i minimum tre måneder.
Hotellet mangler lige nu både souschef, en restaurantchef, kokke og tjenere til dagligdagen i Bandholm, og netop på grund af manglen på medarbejdere havde hotellet sidste år et økonomisk underskud. Det er altså det, man forsøger at undgå ved at tage de utraditionelle metoder i brug.
Så står du og gerne vil tjene lidt ekstra skillinger, og kender du en, der mangler job i restaurationsbranchen, så er muligheden der for at slå to fluer med et smæk.
Historien fortæller ikke, om de udlodder mere end en dusør for at skaffe dem arbejdskraft.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned