Man behøver ikke være 5G-forskrækket for at føle sig en kende utryg ved Nakskovs nye mast, der blev sat op 27. september i år.
Vi tager sagen meget alvorligt
Telia
I en politianmeldelse fra lørdag 14. oktober har lokale borgere nemlig set tagfliser flyve ned på gaden fra ejendommen, der huser den blot tre uger gamle 5G-mast. Nu er fortovet foran lukket af.
- Vi har fået en melding om, at tagsten er faldet af. Vi har skærmet området af. Det gør vi almindeligvis ved den slags, og så har vi haft fat i udlejer, der forsøger at udrede skaderne, siger Lars Slente, politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Også bagved bygningen er der spærret af for at undgå en uforudset tagsten i hovedet. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Ejendomsadministration har ikke ansvar
Folketidende har talt med administrationen bag ejendommen på Nygade.
Annonce
Fronten er hegnet ind. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
De fortæller, at de er kede af, at situationen er, som den er. At de har en udlejningsaftale med Telia, for hvem ansvaret påligger at have tingene i orden. De har kontaktet Telia om situationen, fortælles der.
5G masten er blevet opgraderet for nyligt - 27. september 2023 - og siden da er der faldet fire tagsten ned fra taget. Det kigger de på med den største alvor, fortæller Telia.
- Vi tager sagen meget alvorligt, siger Telia til Folketidende. PrivatfotoPrivatfot
- Vi tager sagen meget alvorligt og har derfor både i går og i dag haft leverandører på besøg ude på lokationen for at undersøge, om der er opstået fejl i forbindelse med opgraderingen. Vi afventer resultatet af undersøgelserne for at vurdere, om der skal foretages yderligere – f.eks. forstærkning af konstruktionen eller lignende. Vi er desuden løbende i tæt dialog med ejeren af bygningen, fortæller de.
Opsætningen af den nye mast er blandt andet sket efter godkendelse af Lolland Kommune. Det vides ikke, hvornår politiafspærringen ophæves.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker