BILLEDSERIE: Familie-bingo trak såvel store som små spillere til Rudbjerghallen.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
DANNEMARE Der var et mylder af mennesker foran indgangen til Rudbjerghallen, op til dørene åbnede søndag eftermiddag klokken 13.30.
Spillerne ville sikre sig en god plads, og adgangsbilletten skulle være ombyttet til spilleplader senest klokken 14.15.
- Vi har været seks mennesker, og vi måtte begynde at lukke de første ind allerede fra klokken 13.20 for at få taget lidt af den store stime, fortalte Emil Lund Jørgensen.
- Der har været lang kø fra start, supplerede Sarah Mod.
De to var, sammen med ni andre, stillet op som frivillige for Foreningen Dannemare Skoles Venner for at give et nap med.
Annonce
- Vi er her for at reklamere og tjene lidt til friskolen. Vi har det sjovt, men vi pukler også for det, sagde bestyrelsesmedlem i Foreningen Dannemare Skoles Venner, Liselotte Hansen.
Hun oplyste, at foreningen tjener omkring 4.000 kroner ved at hjælpe til.
Det var Rudbjerg FB, der i samarbejde med Meny i Nakskov gentog sidste års succes med et familievenligt Meny-bingo-show.
- Tak til Meny og tak til erhvervslivet i Nakskov, der har været med os. Vi har fået fine præmier både fra vores hovedsponsor Meny og de lokale sponsorer, sagde formanden for Rudbjerg FB, Michael Hansen, da han bød velkommen fra scenen.
Ifølge ham har bankoudvalget i Rudbjerg FB knoklet et helt år for at arrangerere showet.
- Og vi har en til at styre showet for os, skal vi give ham en varm velkomst, sagde formanden fra scenen, hvorefter det bragede gennem højtaleren:
"TA' GODT IMOD BANKO-CARL!"
- Hvor har vi glædet os til at komme tilbage til Rudbjerghallen nær Nakskov. Vi talte om det på vej herned. Det bliver så skønt at skulle ned til de skønne mennesker i Rudbjerg, sagde Banko-Carl.
- Hvorfor er I til banko? spurgte Folketidendes udsendte nysgerrig nogle af spillerne.
- Det undrer også os. Det var svigermor, der skulle afsted og inviterede os med. Så nu laver vi en familietur ud af det, sagde Brian Kristjansen.
Annonce
- Men vi er meget forvirrede over reglerne, tilføjede Karina-Amanda Bjerre.
På siddepladserne ved siden af scenen sad en stribe børn i Rudbjerg FBs stribede trøjer i bordeaux og mørkeblå.
- Vi er her for at hjælpe fodboldklubben. Vi skal dele sidegevinster ud, oplyste Sofie Sandau.
Og så fik hun ellers travlt.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Sidegevinsterne dryssede ud over bordene. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Til lyden af Alberte Windings sang "Tju Bang Chokolademand" drønede børnene henover scenen, hvor de fik stukket gratis is i hånden. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Meny! råbte de heldige vindere, når spillepladen var fuld. Ikke banko. Huskede man det, udløste det en ekstra flaske vin oveni præmien. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole