63-årig anholdt for fuldskab i Tårs to dage i træk

En 63-årig fynbo må efterhånden have en dårlig fornemmelse med at besøge Tårs. Hvis han altså kan huske, at han har været der to dage i træk i påsken. Det kan politiet ihvertfald.Her på folketidende.dk har vi i påsken skrevet to historier om en 63-årig mand, som er blevet anholdt i Tårs både torsdag og fredag. Det forlyder, at det er den samme mand. Torsdag kørte han med en promille over 2 ombord på færgen fra Spodsbjerg, og politiet anholdte ham, da han nåede til Tårs.
Det har sandsynligvis været på vejen tilbage til Fyn om fredagen, at den 63-årige har fået rigeligt at drikke. Han smadrer en rude i venteværelset på færgelejet i Tårs. Politiet henter ham igen, og denne gang skulle promillen ligge på 2,5. Senerere på fredagen blev han hentet i detentionen af konen.
Det vides ikke på nuværende tidspunkt om de to episoder i træk vil forøge mandens straf. Indtil videre venter der ham frakendelse af kørekortet, bøde og erstatningskrav.




Høje promiller i påsken for 63-årig fynbo. Den ene dag blev han anholdt for at køre fuld ombord på færgen. Den næste dag bliver han anholdt for at smadre venteværelse i sin brandert.

Offentliggjort Sidst opdateret