67-årig dømt for at befamle konens hjemmehjælper

En 67-årig mand fra Brandstrup blev i går ved Retten i Nykøbing F. idømt 30 dages betinget fængsel for at fastholde og befamle en kommunal hjemmehjælper.  
Den unge kvindelige hjemmehjælper var ansat til at passe den 67-åriges hustru, der var kørestolsbruger, og derfor havde stort behov for hjælp. Hun havde derfor været i hjemmet nogle gange, og oplevet at manden godt kunne fyre sjofle bemærkninger af.
 
Men en eftermiddag havde han holdt hende fast, kysset hende på kinden og befølt hende på det ene bryst og den ene balle. Manden nægtede, men retten fandt hjemmehjælperens forklaring mest troværdig og han blev dømt efter anklageskriftet.
 
Fængselsstraffen blev gjort betinget på grund af tiltaltes alder. Han skal også betale en erstatning på 5.000 kroner til hjemmehjælperen, der har været igennem psykologhjælp efter oplevelsen.
 
Han tog betænkningstid med hensyn til anke af dommen,.




Dømt for at have at holdt ung kvinde fast og kysset og befamler hende.

Offentliggjort Sidst opdateret