LOLLAND: Som ung lærling var Finn Larsen flere gange ude for at ro rundt om enten den ene eller begge af de store danske sydhavsøer. Lærling er han ikke længere, men som mangeårig drivkraft for kajakroere i først Maribo Kajakklub og nu i Vand Sport 20 er der stadig stor lyst til udfordringer.
Der er forskel på at være 18-19 år, og så nu være rundet de 71 år.
Finn Larsen
Fredag morgen kastede han sig sammen med Ridvan Özdemir ud i et projekt om at ro rundt om Lolland på 24 timer. Der skal tilbagelægges 200 kilometer, og undervejs vil der være mulighed for at slappe lidt af i armene. Hvilene fås ved de forskellige overbæringer.
- Vi ror ikke hele vejen uden om eksempelvis Albuen og Hyllekrog, og det giver en mulighed for at få lidt at spise og drikke, når vi skal over sådanne steder, fortæller Finn Larsen.
På turen ryger der nemt flere kilo, så det er vigtigt at få fyldt maven, når muligheden byder sig.
Forskel på at være 18 og 71 år
Annonce
Der er trænet intensivt op til forsøget, og det er faktisk ikke armene, som volder den erfarne roer problemer.
- Man får voldsomt ondt i bagen af at sidde de mange timer i kajakken, siger han med et grin.
Turen på vandet giver masser af oplevelser, og det ser han frem til.
Ridvan Özdemir ankommer ved Albuen, hvor der er først mulighed for lige at hvile armene. Foto: Liane Charitas BechLiane Charitas Bech
- Man ser sæler, fisk, havørne og meget mere. Det er virkelig en stor oplevelse, fortæller Finn Larsen.
Han håber, at det lykkes at klare de mange timer på vandet, og at de to roere når rundt.
- Der er forskel på at være 18-19 år, og så nu være rundet de 71 år. Det er primært fysikken, som giver problemer, siger han.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker