Adskillige biler smadret i byen: - Jeg var helt knust
Fredag morgen opdagede Jeanett Isaksson Ditlev, at gerningsmænd havde smadret hendes bil. PrivatfotoPrivatfoto
Natten til fredag har gerningsmænd smadret en række biler i Nakskov. Jeanett Isaksson Ditlev er en af de personer, hvis bil slet ikke lignede sig selv om morgenen.
Da Jeanett Isaksson Ditlev vågnede og gik ud til sin bil på Reimersgade i Nakskov, blev hun mødt af et frustrerende syn.
Forruden var smadret. Det samme var både kølerhjelmen og siden på bilen. Det så ud, som om nogen havde hoppet på den og slået på den med en hammer.
- Jeg var helt knust, da jeg er dybt afhængig af min bil. I dag skulle jeg have afhentet byggematerialer, siger hun, da stemmen knækker.
- Hele min plan er røget i vasken, men det er det mindste af det. Det værste er, at jeg føler mig utryg et sted, hvor jeg aldrig har følt mig utryg før, siger hun.
Flere smadrede biler
Annonce
Hun får politiet i røret, og mens hun taler med dem, ser hun ned ad vejen. Det er ikke kun hendes bil, der er smadret, indser hun.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forruden på en anden bil på Reimersgade var også ødelagt. PrivatfotoPrivatfoto
En spritny hybridbil står raseret tilbage. Taget buler. Forruden er splintret.
Jeanett Isaksson Ditlev går ned og tjekker sin kones bil, mens vreden ulmer i hende. Heldigvis har hærværksmændene ikke været på spil.
- Jeg blev så sur, at jeg slog et opslag op i Facebook-gruppen Nakskov. Og det viser sig, at der er andre, der også har oplevet det, fortæller hun.
Hjælperen
På vejen Ved Dampmøllen står en ny Toyota. Også her er forruden smadret. Gerningsmændene har også vandaliseret en anden bil, og et fodaftryk er indprentet i siden. Da hun tager billeder af det triste syn, kommer en mand hen til hende.
Han har læst opslaget og er selv draget til Ved Dampmøllen.
Sammen begiver de sig videre.
Fodaftrykket på bilen
Annonce
Manden har af sin kone fået at vide, at fire personer mellem 13 og 16 år i løbet af natten har banket på døre, og at de også havde været på spil ved SuperBrugsen og Netto.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På billedet ses endnu en af de smadrede ruder. PrivatfotoPrivatfoto
De drager derhen. Lige ved siden af spisestedet Mamartut står endnu en bil. En potteplante er kastet på forruden. Jord og potteskår plastrer glasset til.
- Vi besluttede at gå videre rundt om hjørnet. Da han var kommet rundt, sagde han: "Der er flere herovre."
Og ganske rigtigt. På Reventlowsgade står to til. På en af dem er endnu et fodaftryk, og ifølge Jeanett Isaksson Ditlev bruger personen ikke mere end en størrelse 38.
- Det styrker min mistanke om, at de ikke er specielt gamle, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På Østre Allé var der kastet en potteplante på en bil. PrivatfotoPrivatfoto
- Hvor er samfundet på vej hen?
For et stykke tid siden var der et overfald i Nakskov, der rystede Jeanett Isaksson Ditlev. Og natten til fredag havde gerningsmænd altså ødelagt hendes egen og mange andres biler.
- Man tænker: "Hvor er samfundet hernede på vej hen?" siger hun.
Annonce
- Jeg flyttede hertil for tyve år siden. Dengang hørte vi aldrig om sådanne ting, men siden corona er der sket noget. Selvfølgelig bekymrer jeg mig om, at der er nogle unge, der kan ende i noget, de ikke skal. Og hvem siger, at det her ikke eskalerer?
Jeanett Isaksson Ditlev håber, at forældre tager en snak med deres børn. Hun er dog opmærksom på, at børn kan finde på at sige, at de sover hos en kammerat. Hvis de gør det, kan det være, at "forældrene ikke aner det, og ikke har en jordisk chance for at vide, hvor de er," som hun siger.
- Det er en trist situation, de sætter sig selv i. Det er rigtig surt at sidde som forældre. Det kommer til at koste mange penge. Snildt et par 100.000 kroner.
- Jeg håber, at forældre tager en snak med deres børn om lige netop sådan en situation som i dag. Man ved godt, at børn laver uhensigtsmæssige ting, specielt i flok kan de lave ting, de normalt ikke ville gøre alene. De er meget modtagelige for pres og manipulerende adfærd fra andre, indtil de bliver ældre, siger hun.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at politikredsen fredag har modtaget fem anmeldelser om hærværk på biler i Nakskov.
Hvis du har hørt eller set noget, opfordrer politiet dig til at kontakte 114.
Seneste artikler
Niels ovenpå bronzemedaljerne: - Det bliver svært
NFH vinder første bronze-medaljer: - Bundsolid defensiv præstation
NFH overløber Ikast og snupper DM-bronze
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Indsætter togbusser grundet akut sporarbejde
Kunde angreb ansatte i supermarked