LOLLAND: Da et hus på Nordvestlolland brændte 9. april 2021, var det ikke et uheld.
Det var nemlig ejeren selv - en den gang 71-årig, nu 72-årig mand - der havde sat ild på, og det gjorde han, fordi han havde gæld i en grad, så flere havde gjort udlæg i ejendommen.
Det drejede sig om TDC, gældsfirmaerne Lowell Danmark og Lindorff Danmark samt en privatperson.
Manden er derfor nu blevet dømt for brandstiftelse.
I retten nægtede han sig ganske vist skyldig, men erkendte, at han med en stormlighter havde tændte ild i en reol, der stod klos op af et skur uden for ejendommen. Men det var for at få varmen, ikke for at krænke panthavernes rettigheder, forklarede han.
Annonce
Manden erkendte dog også, at han godt vidste, at der var gjort udlæg i ejendommen, og at han ikke selv gjorde noget forsøg på at slukke branden, som brandvæsnet ellers fik slukket på bare syv minutter.
Retten fandt ham derfor skyldig og fastsatte straffen til 10 måneders fængsel. Heraf skal han afsone de fire måneder, mens de resterende seks måneder blev gjort betinget med en prøvetid på et år.
I den forbindelse lagde retten vægt på sagens karakter, mandens personlige forhold og de begrænsede skader, der skete.
Manden fik i øvrigt konfiskeret stormlighteren og blev også dømt til at betale sagens omkostninger. Han valgte at modtage dommen.
Ilden nåede ikke at brede sig til hovedhuset. Arkivfoto: Lars DalsigLars Dalsig
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker