ÆLDRE SKAL HAVE MERE TRYGHED I EGET HJEM
Nye plejehjem og mindre teams, der kender borgerne godt, er en del af budgetforliget.
Der er ikke tale om de helt store besparelser inden for ældresektoren.
Marie-Louise Brehm Nielsen nævner, at ældre, der bor i eget hjem, ikke længere får lavet morgenmad af hjemmehjælperen, men får det leveret fra Fælleskøkkenet.
Der er til gengæld sat en million kroner af til nye tiltag inden for demensområdet. Blandt andet at pårørende, der har et familiemedlem med demens-diagnose boede hjemme, kan få mere aflastning.
- De pårørende har et stort behov for at blive aflastet. Ellers risikerer vi, at de kaster håndklædet i ringen, siger udvalgsformanden.
Ny plejecentre
Ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalgets helt store satsning over de kommende 10 år er en strategi for plejeboliger.
Partierne i budgetforliget er enige om, at målet er en langsigtet løsning, der adresserer de aktuelle sundhedsfaglige og kapacitetsmæssige udfordringer og giver de bedste rammer for borgere på kommunes plejecentre.
Strategien, der er i høring frem til 6. november, indeholder forslag om at lukke fem plejecentre og bygge to nye og mere demensvenlige plejecentre i Nakskov og Maribo.
- Jeg synes vi kan være rigtig godt tilfredse. Jeg håber, at plejeboligstrategien viser vejen, og vi har da også fået meget ros for den, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Når strategien har været i høring, skal der laves en analyse om blandt andet scenarier for nedrivning, renovering og eventuelt nybyggeri af plejeboliger, antallet af plejeboliger og samarbejde med Region Sjælland.
Mindre teams
For borgere i eget hjem vil der blive udviklet en model, der skal reducere antallet af medarbejdere, der kommer i den enkeltes hjem. Det skal ske ved at lave mindre teams af medarbejdere, som kender deres borgere godt.
- Hvis du er vant til at komme hos fru Jensen, behøver du ikke rende rundt for at finde klædeskabet. Det giver god tryghed for de borgere, der bor i eget hjem. Vi vil udvikle en Lollands-model, så færre medarbejdere render ind og ud ad døren, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Der er gode erfaringer fra andre kommuner med organisering i mindre teams, og i løbet af 2023 vil der blive udviklet en model, der er tilpasset Lolland Kommune.
Vi vil udvikle en Lollands-model, så færre medarbejdere render ind og ud ad døren.
Rekruttering
I budgetforliget er der til næste år afsat to millioner kroner til at arbejde videre med rekruttering af international arbejdskraft.
Inden for ældreplejen i Lolland Kommune arbejdes der lige nu med at rekruttere kandidater, der vil slå sig ned på Lolland og uddanne sig inden for ældresektoren.
For nylig var 20 ansøgere fra flere EU-lande på besøg i hjemmeplejen i Maribo, og de ventes at returnere til Lolland i december for at fortsætte med intensiv danskundervisning.
- Lykkes vi med at rekruttere arbejdskraft til ældresektoren, vil det være en fjer i hatten, siger udvalgsformanden.
Lykkes vi med at rekruttere arbejdskraft til ældresektoren, vil det være en fjer i hatten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned