"Ulvsund" er bygget i 1987 på Søby Værft, hvor de jævnlige dokophold også foregår - ligesom det er tilfældet for Lolland Færgefarts øvrige tre færger. "Ulvsund" har fragtet de godt og vel 40 ansatte fra DTU Veterinærinstitut ud til Lindholm i Stege Bugt, hvor der er blevet forsket i smitsomme virussygdomme. Foto: Mads Claus Ramussen/ Ritzau ScanpixMads Claus Ramussen/ Ritzau Scanpix
"Ulvsund", der sejler mellem Kalvehave og Lindholm, er til salg, kan både bruges som afløser og udlejningsfærge.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
SMÅLANDSFARVANDET På den lukkede del af sidste byrådsmøde fik politikerne en orientering om, at overfartsleder Max Møller Christensen måske vil finde platin-kreditkortet frem og prøve at købe en ny afløserfærge til Femø, Fejø og Askø.
Øboerne har hørt, at Lindholm-færgen "Ulvsund" er sat til salg, og de har bedt Lolland Kommune om at købe færgen.
Et køb af "Ulvsund" vil betyde, at der kan undgås særplan, når de tre andre færger skal i dok til planlagte eftersyn, eller hvis der sker nedbrud af en færge.
Afløserfærgen vil desuden kunne anvendes i perioder med store publikumsarrangementer som Femø Jazz, Æblets Dag og Apple Flower Festival.
Desuden kan ekstrafærgen med plads til 20 biler og 150 passagerer bruges til øhop mellem øerne i Smålandsfarvandet, hvilket er et stort ønske fra turismeerhvervet. Afløserfærgen vil også kunne lejes ud til andre færgeselskaber.
Annonce
Udover at give større sikkerhed for driftsstabilitet vil en ekstrafærge også sikre, at der er kapacitet til at flytte de biler, maskiner og passagerer med videre, som der er behov for.
Byrådsmedlem Henrik Høegh (V), der er medlem af kommunens økontaktudvalg siger, at han er meget positiv overfor det mulige køb, og at han håber, at det falder på plads.
- Det kunne være en rigtig god løsning, og vi er så heldige, at "Ulvsund" er en fleksibel færge, der passer i alle vores færgelejer. Hensigten er også at leje den ud til andre øer, for vi kan jo ikke selv bruge den året rundt, tilføjer Henrik Høegh.
Ifølge Henrik Høegh har overfartslederen gennemgået "Ulvsund" for blandt andet at finde ud af, hvilken stand den er i, og om alle tilsyn er sket.
Kommunens tekniske direktør, Bjarne Hansen, oplyser, at kommunen har sagt til ejeren, at man er "muligt interesseret i at komme i en afklarende drøftelse" om købet.
Der skulle være plads til 20 biler og 150 passagerer på M/F Ulvsund. Foto: Mads Claus Ramussen / Ritzau ScanpixMads Claus Ramussen / Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker