Alle over to år testes for covid-19

Ambulancen holder parkeret ved Nakskov Sundhedscenter tirsdag og torsdag fra klokken 10 til klokken 15. Foto: Jan Knudsen

Nye og gamle regler blandes sammen, og det kan være svært at holde styr på.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Når ambulancen holder ved Nakskov Sundhedscenter tirsdag og torsdag mellem klokken 10 og klokken 15 og tester folk for covid-19, har det tidligere været sådan, at børn under 12 år ikke måtte testes der.

Men den regel blev afskaffet igen, da det blev for bureaukratisk for en familie på fire eller fem mennesker at blive testet, hvis det skulle gøres flere forskellige steder ad flere forskellige omgange.

Snakken er de seneste dage gået på Facebook, hvor mange har været berettiget i tvivl, men adskillige kilder, der arbejder med testningen, bekræfter, at alle over to år kan blive testet tirsdag og torsdag.

Tidligere skulle børn under 12 år testes andetsteds - nu kan de også blive testet ved sundhedscentret. Foto: Jan Knudsen