Almene boliger under kommunens lup

Lolland Kommune har afsat 350.000 kroner til en gennemgribende analyse af den almene boligsektor.

De almene boligforeninger og -selskaber afviser bestemt, at der skulle være for mange almene boliger i Lolland Kommune.
- Vi har ingen problemer med at leje ud, siger Jens Lorenzen, der er direktør i LF-Bo.

Han henviser videre til, at der for almene boliger er lovkrav om, henlæggelser til vedligehold og at kommunen fører tilsyn med dette.
- De boliger, vi har, er vedligeholdt, siger Jens Lorenzen.

Han medgiver, at nye låntyper til ejerboliger har kortet ventetiderne på en almen bolig af.
- Men der er stadig ventelister, siger Jens Lorenzen.

Hans kollega Lars Møller i Boligselskabet af 1944 afviser ligeledes, at der skulle være overskud af almene boliger.
- Tværtimod. Der mangler almene boliger til ældre og handicappede, siger han.

Venstremanden Hans Ole Sørensen, der er formand for kommunens Erhvervs- og Kulturudvalg, fastholder, at også den almene sektor skal kigges efter i sømmene.
- Der skal i hvert fald ikke bygges nye, når vi har et så stort generelt boligoverskud, siger han.




Lolland Kommune vil have analyse af boligmarkedet.

Offentliggjort Sidst opdateret