Arbejdsnedlæggelse: Vestas-ansatte vil have del af kagen nu
Kort før klokken 11 tirsdag besluttede de timelønnede på Vestas vingefabrik i Nakskov at nedlægge arbejdet. Det samnme skete på andre Vestasfabrikker i Danmark. Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
Arbejdet på vingefabrikken i Nakskov blev nedlagt kort før klokken 11.
NAKSKOV: De timelønnede ansatte på Vestas fabrikker, der er mødt på arbejde, har nedlagt arbjdet. På vingefabrikken i Nakskov skete det lidt før klokken 11 tirsdag formiddag.
Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse sker på baggrund af utilfredshed med de lokale lønforhandlinger, oplyser oplyser fællestillidsmand for alle Vestasfabrikker, Michael Abildgaard.
En medarbejder på p-pladsen foran fabrikken i Nakskov fortalte, da strejken blev besluttet, at de nedlægger arbejdet, fordi lønforhandlingerne er gået i nul.
Hos 3F oplyser faglig sekretær Carsten Hedeager Lund-Rasmussen, at der var mæglingsmøde i Aarhus før sommerferien mellem Dansk Metal, 3F og CO Industri på den ene side og ledelsen i Vestas og Dansk Erhverv på den anden side - uden at man nåede til enighed.
Mandag var der så organisationsmøde i Dansk Erhverv.
Ansatte: Nok er nok
- De ansatte mener ikke, at Vestas overholder aftalerne i forhold til minimalløn og den danske model. Der er en aftale om, at hvis virksomheden tjener penge, får medarbejderne også lidt ud af det, og hvis det ser omvendt ud, holder arbejdstagerne igen, forklarer den faglige sekretær.
- Arbejdstagerne mener, at Vestas altid har holdt igen, og dermed ikke overholdt aftalen, og nu siger de: Nok er nok. Omvendt siger Vestas, at de overholder aftalen, forklarer Carsten Hedeager Lund-Rasmussen.
De timelønnede på vingefabrikken i Nakskov møder til skiftende vagter, så det er ikke muligt at sige hvor mange, der deltager i strejken. Der arbejder mellem 500 og 700 på fabrikken i Nakskov.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde