Årets første julemarkeder
Jens Jørgensen og Anne-Sofie Aabye var heldige at finde en juledug i julemarkedet i Qvades Gård. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Weekenden betød, at de traditionelle julemarkeder åbnede
MARIBO/BANDHOLM Weekenden midt i november er der tradition for, at der igen er mulighed for at handle i julemarkeder.
Det var således også tilfældet på Midtlolland, hvor lørdagen bød på åbning af hele tre af slagsen.
I mange år har Maribo Boldklubs Venner haft tradition for at åbne julemarkedet i Qvades Gård ved Maribo Torv, og i år var ingen undtagelse.
Julemarkedet åbnede lørdag, og fra starten havde man allerede godt besøg af handlende, der lagde vejen forbi Qvades Gård.
Vennerne af Maribo Boldklub har da også brugt mange timer i årets løb på at forberede årets julemarked og sikre sig, at man har nisser og alt til faget hørende i rigelige mængder.
De lover også, at man kan blive ved med at finde nye ting i weekenderne i december, selv om man har været forbi markedet en gang, for der fyldes op, efterhånden som de udstillede varer bliver solgt.
I år er man spændt på, om man får lov til at beholde lokalerne i Qvades Gård, efter bygningen er blevet kommunal.
I Bandholm har beboerforeningen i mange år stået for et årligt julemarked, men det blev stoppet for nogle år tilbage.
I stedet har Ungdomsværkstedet med Finn Stryhn i spidsen lørdag forsøgt at genoplive traditionen med et julemarked i hallen ved Svanevigcentret lørdag eftermiddag. Det var lidt tyndt besøgt, da Folketidende var forbi, men det er altid svært at få en nedlagt tradition i gang igen, selv om beboerforeningen var behjælpelig.
Der var i denne november-weekend også julemarked på Hotel Søpark i Maribo, så muligheden for julekøb af nisser og dekorationer på Midtlolland var mangfoldige.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker