Årets Maribo Jazz er aflyst
Der bliver ingen Maribo Jazz i år. Festivalen er aflyst. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
- Det er da en katastrofe, siger formanden for Maribo Jazz, Ole Brorsen.
Maribo - Der er ikke andet for, end at jazzen må aflyse.
Sådan lød reaktionen fra Ole Brorsen, formand for Maribo Jazz, mandag aften kort efter pressemødet med statsminister Mette Frederiksen (S).
Her blev alle større arrangementer og festivaler aflyst til og med august. Det rammer Maribo Jazz, som skulle have fundet sted 16.-19. juli.
- Det er da en katastrofe. Men sådan er det. Det er ligesom alle andre festivaler.
Ole Brorsen fortæller, at alle kontrakter med optrædende orkestre var i hus, og at programmet var klar til at gå i trykken. Men man kan ikke skubbe festivalen til senere på året.
- Så skulle det være i september, men kan de forskellige bands der? forklarer Ole Brorsen og fortæller, at bestyrelsen for Maribo Jazz holder møde 26. april for at se fremad.
- Der vil vi finde ud af, om vi kan gemme de bands, vi havde i 2020, til 2021. Det vil vi prøve, og så kan vi være glade for det, hvis det kan lade sig gøre. Men det er en større logistik, vi lige skal have på plads, siger han og forklarer, at aflysningen i år ikke kun berører publikum og musikere, men mange andre - blandt andet leverandører af lys, lyd og scener.
- Der er virkelig mange ting, vi skal have fat i, bemærker han.
Økonomisk får årets aflysning selvfølgelig også konsekvenser.
- Vi får ikke nogen penge ind i år - bortset fra kontingenter fra medlemmerne. Men en masse involverede får ikke nogen penge. Musikerne får ikke nogen penge, for tingene bider sig i halen hele vejen igennem. Men vi må tage det i strakt arm. Allright, vi bøjer os og satser på en god festival i 2021, siger Ole Brorsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker