Årets nytårskoncert dyrker film og musicals
De gamle spoler fra filmfremviseren i den gamle biograf i Nakskov Teatersal skal måske indgå som rekvisitter i forestillingen. Her hele holdet bag Nakskov Nytårskoncert, minus to. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Der bliver numre fra både Chess, Midt om natten og Show Boat.
NAKSKOV Da Poul Erik Østergaard tog fat på at udvælge numrene til årets nytårskoncert i Nakskov Teatersal, blev han overvældet.
- Der findes så mange musicals, man tror, det er løgn, sagde han i går, da et næsten fuldtalligt hold bag Nakskov Nytårskoncert var samlet for at give et første indblik i, hvad der venter publikum i år. Da Poul Erik Østergaard begyndte at vælge numre ud, endte han derfor til en start med 75. Det var alt for mange. Siden fik han begrænset sig til 28 numre, og de spænder over alt fra Chess til Midt om natten, Sommer i Tyrol, Jesus Christ Superstar, South Pacific og Show Boat.
Formand og lysmand Arthur Jensen påpegede, at årets emne, film og musical, netop er godt, fordi det er så bredt.
- Vi har et publikum, som gerne vil have noget genkendeligt, og det er let, når der er så meget at tage af, sagde han.
På scenen i år er både nye og gamle kræfter, helt ny er 15-årige Phillippa Keller.
- Vi er et hold gamle, og så prøver vi at få lidt nye unge med hvert år, sagde Arthur Jensen.
Derudover kan publikum se frem til at høre Jørn Bondes trio, se showdansere fra Helles Dans og Motion og opleve de to konferencierer, Lise Simon og Mette Jonsson.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned