ARKITEKTEN ER KONKURS, MEN DET ÆNDRER IKKE PROJEKT
Projektchef Michael Vinther med en model af det kommende byggeri på Sydkajen i Nakskov. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Arbejdet på Mørtelværksgrund videreføres af nyt firma.
Firmaet Sydkaj P/S, der vil bygge nye boliger på Mørtelværksgrunden i Nakskov, har netop måttet meddele, at man må udskyde byggestarten fra uge 40 i år til uge 11 i 2023.
Årsagen er, at byggebranchen er hårdt presset af stigende råvarepriser og generelle leverings-vanskeligheder med deraf følgende udfordringer.
Oveni i det er arkitektfirmaet, der har tegnet boligerne, Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS, gået konkurs, men det får heldigvis ingen betydning for det kommende byggeri ved Nakskov Havn, siger projektchef Michael Vinther, Sydkaj P/S.
Der er lavet en allonge - en overdragelse - hvor Over Byen Arkitekter ApS overtager hele arkitektdelen af projektet og rettighederne og også Henrik Jahn, der har været hoved-arkitekt på Nakskov-projektet, oplyser Maria Wedel Søe, der også selv sammen med de øvrige medarbejdere er fulgt med over i Over Byen Arkitekter. Hun er blevet partner der.
- Så det bliver de samme personer, der kender til projektet på Sydkajen, der skal følge det, oplyser Maria Wedel Søe.
Byggeriet i Nakskov er færdigprojekteret, og den tidligere Mørtelværksgrund er stort set ryddet og klar, og Sydkaj P/S afventer snart at få en byggetilladelse fra Lolland Kommune, men ser sig altså desværre nødt til at udskyde byggeplanerne.
Til marts 2023 forventer bygherren, at tingene har normaliseret sig, ligesom en byggestart i det tidlige forår vil give en mere optimal byggeperiode, da byggeriet kan være lukket inden vinterperioden, som ofte medfører ekstra byggeomkostninger.
De første af de 30 boliger, som opføres på den østlige del af grunden, kan efter den nye tidsplan være klar til indflytning i sommeren 2024.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde