Arkiv slog dørene op til fulde huse: - Stor betydning og relevans

- Mange af dagens udstillingsgæster havde selv arbejdet på Nakskov Skibsværft, og gensynsglæden var stor, når de mødte gamle arbejdskammerater, som også var kommet for at ske hvad der skete, fortæller arkivleder Heidi Pfeffer. Foto: Nakskov lokalhistoriske Arkiv

På udstillingen kunne man blandt andet møde den tidligere maskinarbejder Carsten Christiansen, der arbejdede på Nakskov Skibsværft.

Offentliggjort Sidst opdateret

Næsten 400 gæsten lagde vejen forbi Nakskov Lokalhistoriske Arkiv i weekenden, hvor dørene blev slået op for udstillingen Livet på Nakskov Skibsværft, hvor man kunne høre om livet og dagligdagen på skibsværftet.

- Mange af dagens udstillingsgæster havde selv arbejdet på Nakskov Skibsværft, og gensynsglæden var stor, når de mødte gamle arbejdskammerater, som også var kommet for at ske hvad der skete, fortæller arkivleder Heidi Pfeffer.

På udstillingen kunne man blandt andet møde den tidligere maskinarbejder Carsten Christiansen, der arbejdede på værftet indtil 1986 kort inden det lukkede.

- Der var så mange mennesker, så du drømmer ikke om det, fortæller han om udstillingen, da Folketidende fanger ham efterfølgende og spørger ind til, hvordan et var at se sig selv i en udstilling.

- Det er jo en del år siden. Der går mange tanker igennem hovedet på en, når man ser det.

Overvældet

Det var ikke blot Carsten Christiansen, der var tilfreds med udstillingen.

Heidi Pfeffer fortæller, at hun er helt overvældet over den positive respons, der er kommet fra de mange gæster, der har besøgt arkivet.

- Det bekræfter for mig hvor stor betydning og relevans Nakskov Skibsværft stadig har for rigtig mange mennesker. Værftet sidder dybt i hjertet hos os alle, siger hun.

Udstillingen er permanent, dog man kan besøge den gratis i arkivets almindelige åbningstid, som er tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14 og torsdag kl. 14-17.