Bageri får flere påbud
En bagerjomfru fik lørdag skåret fire fingre af ved håndroden i en brødskæremaskine hos Pabst Bakery i Maribo. Nu udtaler Arbejdstilsynet kritik og giver påbud. Foto: Birgitta Andersen
Birgitta Andersen
Strakspåbud til Pabst Bakery efter ulykke.
MARIBO Arbejdstilsynet har nu udstukket flere strakspåbud til Pabst Bakery på torvet i Maribo efter lørdagens ulykke, hvor en bagerjomfru mistede fire fingre i en brødmaskine.
Bageriet må ikke længere bruge maskinen, der har en defekt låsesvits. Lågesvitsen sikrer, at maskinen ikke kan køre, hvis lågen åbnes. Desuden skal bageriet sikre, at brug af brødskæremaskine sker forsvarligt.
"... den ansatte havde anvendt en brødskæremaskine, hvor en lågesvits til afbrydelse af maskinen ikke virkede. Virksomheden var bekendt med, at lågesvitsen ikke virkede. Ved besøget oplyste virksomheden, at lågesvitsen ikke havde virket i flere måneder", skriver tilsynet.
Tilsynet giver også påbud om, at et manglende lovpligtigt tilsyn sker.
"Virksomheden oplyste, at maskinen blev repareret, når den gik i stykker, og at der godt kunne gå et par år imellem. Virksomheden havde ikke nogen serviceaftale", skriver tilsynet, der også efterlyser en brugsanvisning til maskinen.
Indehaver Marc Pabst, meddeler til Folketidende, at han ikke er enig i tilsynets udlægning, men at han ikke har yderligere, før der er en juridisk afslutning på sagen. Han meddeler desuden, at man har instrueret medarbejderne i brug af den defekte maskine.
Arbejdstilsynet vurderer nu, om der skal ske politianmeldelse eller bøde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde