Barbara er skuffet: - Nu vender de på en tallerken
Barbara Friis er ikke interesseret i en omfartsvej uden om Nørreballe, selv om hun er plaget af trafikstøj. Arkivfoto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Barbara Friis bor helt ud til rute 9, hvor trafikken buldrer forbi hendes hus. Alligevel er hun ikke interesseret i en omfartsvej.
NØRREBALLE: Barbara Friis er skuffet. Hun var ellers glad, da Lolland Kommune sendte et høringssvar til Vejdirektoratet om udbygningen af rute 9, hvor det fremgik, at ingen af de fem linjeføringer er optimale, og at Lolland Kommune ønsker at indgå i dialog. Men nu har et flertal i byrådet lavet en u-vending og vil indsende et nyt høringssvar, hvor en omfartsvej nord for Nørreballe anbefales.
Folketingets transportudvalg har afsat knap 400 millioner kroner til udbygning af rute 9.
- Først havde de mod til at lytte til borgerne, og nu vender de på en tallerken. For mig at se, er det tydeligt, at der er gået politik i det, siger Barbara Friis.
Hun har i 25 år boet i Nørreballe langs rute 9.
Læs også: Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej
Mere støj
Barbara Friis har bemærket, at mængden af trafik - især den tunge af slagsen - er steget betydeligt gennem årene. Støjen fra trafikken er betydelig og hun har derfor fået støjdæmpende vinduer.
Alligevel er hun ikke interesseret i en omfartsvej, der vil begrænse trafikken, som buldrer gennem landsbyen.
- Politikerne peger nu på en klat-løsning i stedet for en strømlinet linjeføring helt til Tårs. Der er gået panik i dem og i stedet for at holde fast i de store linjer, er de åbenbart bange for, at pengene forsvinder til en anden kommune, siger en skuffet Barbara Friis.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde