Efter en timelang genemgang af en lang stribe af spareforslag, som forvaltningen havde fremlagt, nåede udvalget til sidst frem til 11 millioner kroner, som man godt kunne spare.
Men dermed var opgaven langt fra løst, da man skulle finde 35 millioner kroner.
- På det her punkt er jeg fortrøstningsfuld og har en forventning om, at det samlede byråd kommer os til hjælp i en størrelsesorden, der løber sig op i mindst 25 millioner kroner, siger formanden for udvalget, Tom Larsen (V).
Forventer hjælp
Som medlem af flertalsgruppen og med viceborgmesteren som partifælle må Tom Larsen formodes at have fingeren på pulsen med hensyn til det øvrige byråds villighed til at hjælpe.
- Alle ved, at budgettet for ældreudvalget har været underbudgetteret i flere år, og det er således ikke det nuværende udvalg, som pludseligt har brugt uansvarligt løs af et givet budget, siger formanden.
Han henviser også til partiernes enighed om, at man ikke vil udsætte kommunens ældre borgere for en hård hestekur, da servicen i forvejen er skrabet i forhold til andre steder.
Han henviser til et stigende plejebehov pr. ældre, uden at reglerne er ændret. Hjælpemidler, som borgere har ret til, bliver dyrere at anskaffe, og man betaler til, at ældre Lolland-borgere flytter på dyrere plejehjem i andre kommuner. Udgifter, man er lovgivningsmæssigt forpligtet til.
Her vil ældreudvalget spare
Der spares 900.000 kroner på kontoen til foreningers forebyggende arbejde.
Der spares to millioner kroner ved at indføre brugerbetaling på kørsel til træning og dagtilbud.
Der spares 1,2 millioner kroner ved at nedlægge tre frivillighedskoordinator-stillinger ved kommunens plejecentre.
Der spares 1,15 million kroner ved at nedlægge tre stillinger i de åbne aktivitets- og træningscentre.
Der reduceres med 600.000 kroner på aktivitets- og motionstilbud.
Der spares en million kroner på at nedlægge det tværgående sundhedsteam.
Der spares 400.000 kroner ved at skære rengøring ned på plejecentre fra hver anden uge til hver tredje uge.
Der spares 1,46 millioner kroner ved at reducere muligheden for tilkøb i madservice-pakker.
Der spares 2,3 millioner kroner på at samle og effektivisere de mange forskellige kontrol- og tilsynssystemer på ældreområdet.
Uden om kernevelfærd
Men selv om man har en forventning om hjælp udefra, er udvalget også besluttet på, at man skal arbejde seriøst for at finde de besparelser, der er nødvendige. Den opgave, mener Tom Larsen, er løst med de 11 millioner kroner.
- Vi er gået uden om de besparelser på velfærdens kerneydelser som at skære i personlig pleje og rengøring, siger Tom Larsen.
En undtagelse er rengøring på plejecentre, som ligestilles med ældre i eget hjem, som kun får rengøring hver tredje uge.
- Selv om vi har holdt os fra kernevelfærden, ved vi godt, at det gør ondt at spare på mange af tilbuddene til træning og motion. Det kan gøre andre ydelser dyrere, da borgerens funktionsevner kan svækkes ved mindre træning.
Seneste artikler
Flere lollikker hædres med dusør fra politiet
Frisk vind og lave temperaturer venter i våd sommerweekend
Så var den gal igen: Over 200 kørte for stærkt på samme sted
Mæglere mærker boligboom på Lolland: - Der står op til 10 købere hver gang
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Lastbil ramte bro i Maribo