Beboere er henvist til telte
I telte under et telt. Tre beboere i en sikret afdeling under Kofoedsminde er midlertidigt flyttet i teltlejr. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Efter brand i et værelse fik den konsekvens, at beboere må bo i telte.
RØDBYHAVN - Det er koldt og klamt.
Det fortæller en beboer i en af Kofoedsmindes sikrede afdelinger. Han har sammen med andre beboere boet i telt, siden en andens beboers værelse på afdelingen udbrændte 6. august. Beboeren ønsker at være anonym, men har overfor redaktionen tilkendegivet sig med navn.
- Vores dyner og soveposer bliver også klamme, fortæller beboeren og tilføjer, at det er noget, man har klaget over.
- Vi ved ikke rigtigt, hvor længe vi skal bo sådan - de har talt om tre måneder. Men det kan ikke være rigtigt - vi betaler jo også husleje.
- Det er rigtigt, at vi i første omgang blev stillet i udsigt, at der ville gå tre måneder, inden værelserne var klar, fortæller forstander Kay Jokil, Kofoedsminde.
- Men den seneste melding er, at to værelser kan være klar i løbet af få dage - og at den tredje i telt snart kan flytte ind på et ledigt værelse på en anden afdeling, fortæller Kay Jokil, der vurderer, at teltløsningen kun skal vare tre-fire dage endnu.
Han tilføjer, at Kofoedsminde har inddraget Socialtilsyn Øst fra dag ét i forbindelse med genhusningen af beboerne.
Branden 6. august ødelagde hele førstesalen på afdelingen - der, hvor beboerne har deres værelser. Dengang havde en seng på et af værelserne stået i flammer, da brandvæsnet kom frem til stedet, alarmeret af en automatisk brandmelder.
- Vi andre måtte tage ham ned, fortæller beboeren om ham, der boede på værelset, hvor det brændte.
Indsatslederen kunne konstatere, at alle var evakueret - og brandfolkene kunne dermed koncentrere sig om at slukke ilden. Den opgave blev løst af et røgdykkerhold i forbindelse med en samlet indsats, der tog brandfolkene et par timer og efterlod en brand- og sodskadet førstesal.
- Men underetagen med fællesfaciliteter er intakt, så beboerne i teltene har adgang til stue, køkken og toilet, siger Kay Jokil.
Han henviser til, at teltene var mere populære hos beboerne i starten af genhusningen - der var hedebølge.
Nu forsøger Kofoedsminde at lave lidt ekstra for dem, der må bo i telt. Således var de torsdag inviteret på bowlingcenter og efterfølgende på restaurant.
Læs også artiklen "Må til Stevnsfortet igen"
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet