Berømt dirigent til sygeplejerske: - Jeg kan ikke dø, før du lover at føre koret videre

NAKSKOV: - Jeg kan ikke dø, før du lover mig at føre koret videre.

- Det sagde Victor Cornelins til mig i december 1985, hvor jeg kørte som hjemmesygeplejerske, og hvor jeg var på besøg ved ham - og sådan blev det, fortæller Ellis Nielsen.

Hun har selv som elev sunget i Victor Cornelins skolekor på Byskolen, hvor han arbejdede i 55 år og blev kormedlem, da han i 1974 startede Det Hvide Kor i Nakskov. Det skete ovenpå en alvorligt sygeforløb med kræft, som Victor Cornelins kom sig over. Mens han var indlagt på Nakskov Sygehus begyndte han at spille til morgensangen og løftede humøret på sygehuset.

Koret bestod oprindeligt af sygehuspersonale og bredte sig til Maribo, Vordingborg, Næstved og Nykøbing F.

Kor lukket et efter et

- Men nu er korene lukket et efter et, for det er umuligt at skaffe dirigenter, og syghusene er jo også lukket. Der er kun Det Hvide Kor tilbage i Nakskov og Nykøbing, resignerer Ellis Nielsen.

Koret i Nakskov har stået på egne ben i nu 39 år, siden Cornelins - også kendt som "Nakskovs førte sorte mand" - døde, og er klar til at fejre 50 års-jubilæum.

Kunne du så dirigere?

- Nej, men i alle de 60 år, jeg havde sunget i hans kor havde jeg luret ham af, også det med at holde takten, men så fik jeg dårlig ryg, og i 2001 kunne Mette Staalgaard Nielsen tage over, fortæller Ellis Nielsen.

- Jeg var musiklærer, og det har været et kæmpe udviklingsprojekt for mig at dirigere koret, hvor der jo også er et stærkt, socialt sammenhold, og hvor medlemmerne er hinandens livsvidner, gør Mette Staalgaard Nielsen opmærksom på.

I korets første år var repertoiret behersket og bundet op på sange, der passede til årstiderne.

Zubari-sange på repertoiret

- Nu har vi mange flere sange at vælge imellem, og blandt andet pænt mange gode sange skrevet af lokale Karen Zubari. Vi synger eksempelvis også sange af Benny Andersen, og så har vi en lille smule negro spirituals, der er mere rolige end gospel, tilbage fra Cornelins' dage, fortæller Ellis Nielsen.

Faktisk har koret et repertoire på ikke mindre end 450 flerstemmige sange.

Nogle af dem er der mulighed for at høre lørdag 9. november, når Det Hvide Kor Nakskov inviterer til 50 års-jubilæumskoncert på hjemmebane i Stormarkskirken i Nakskov.

Hvert år i efterårsferien var Byskolens pigekor på tur rundt i landet og synge, og Victor Cornelins holdt foredrag om sit liv. Samtidig blev der samlet penge ind til byggeriet af Nakskovs anden kirke, Stormarkskirken, der blev opført i 1962.

Victor Cornelins var formand for Kirkekomiteen, og efter at Nakskov Sygehus er lukket som sygehus, har Det Hvide Kor øvet i kirken - som har en særlig betydning for medlemmerne.

Der er i dag 20 kvindelige medlemmer af koret, hvor Ellis og hendes skolekammerat fra Byskolen, Birte Stockholm, har været med hele vejen igennem de 50 år.

Til Dansk Vestindien

En helt særlig oplevelse var i 1993, hvor 43 fra koret tog til Sankt Croix. Øen var tidligere en del af Dansk Vestindien, og stedet Victor Cornelins stammer fra, og det blev en fantastisk oplevelse, for generalkonsul på øerne var Hans Jahn, der stammer fra Vindeby på Vestlolland.

- Vi blev fragtet rundt på alle tre øer i åbne taxaer og fik gratis mad og sang på plejehjem og i kirker og mødte også to af Cornelins' niecer, fortæller Ellis Nielsen.

- Det var en kæmpe oplevelse, tilføjer hun.

Cornelins var selv i 1973 første gang på Sankt Croix siden sin barndom, hvor han blev sejlet til Danmark for at blive udstillet i Tivoli.

- Men Cornelins var altid taknemmelig for, at han fik lov til at komme til Danmark og for, at han fik lov til at blive boende og ikke skulle tilbage til den utrolige fattigdom. Der var ingen bitterhed, forsikrer Ellis Nielsen.

En af sangene på korets repertoire er "Gud så til mig." Tekst og musik er skrevet og komponeret af Per Ratje, der i 2011 lavede en musical over Cornelins liv.

- Teksten lyder: "Tak kære Gud, fordi du har ladet mig vise hele verden, at jeg også er et menneske." Altså, at han også er en slags menneske, trods det, at han var sort, siger Ellis Nielsen.

"Old Black Joe"

Nu er det 39 år siden, Cornelins døde. Hvornår bliver I "bare" et kor og ikke Cornelins' kor?

- Jeg kan jo kun tale for selv, men for mig har Victor Cornelins betydet uendeligt meget, og korets kendingsmelodi "Old Black Joe" skal spilles, når min kiste bæres ud. Når Cornelins havde holdt foredrag sang han altid "Old Black Joe" solo til sidst, og vi sang den ved hans begravelse, og det er korets kendingsmelodi, uddyber Ellis Nielsen.

- Men han lærte mig at spille harmonika, da jeg var 11-12 år. Min bror havde en harmonika, og den spillede jeg på, så ofte jeg kunne. Jeg spurgte mine forældre, om jeg ikke måtte få lov til at gå til spil, men det kunne der ikke blive tale om, for det kostede 20 kroner i timen.

- Det fortalte jeg Cornelins, og han sagde: Du skal få det for en tier, for jeg kan høre, at du har talent.

- Senere fik jeg så foræret hans store harmonika og har været med i hans pigekor, skoleorkester og nu Det Hvide kor i 50 år, og jeg har holdt utallige foredrag om hans liv - en meget speciel historie - og skal det også på mandag. På den måde holder jeg mindet om ham i live, fortæller Ellis Nielsen.

- Men ellers er det vel ellers korets ældste medlem, Liza Bagger, som har optrådt med ham i mange år, og Lisbeth Hansen, der fik hans cello, som Cornelins har betydet meget for, tilføjer hun.

- Men man bliver glad af at synge, og så er der fælleskabet, fremhæver Ellis Nielsen, og termokanderne med kaffe og tre skåle med æblekage venter da også mandag aften på at generalprøven på jubilæumskoncerten er overstået.

Sang for dronningen

- Ja, man kan ikke gå hjem fra en koraften uden at være i godt humør. Vi har jo en lang baggrund sammen og er næsten en familie og personligt er det et privilegie at få lov til at dirigere et sådan kor, der har vist mig den tillid, at jeg kan få lov til at lege med deres stemmer. Jeg føler mig meget anerkendt, siger dirigent Mette Staalgaard Nielsen.

Med til de positive oplevelser med koret hører også at have sunget for Dronning Margrethe ved Dodekalitten i 2016 og store korarrangementer, blandt andet når alle de hvide kor mødtes, og der var 150 stemmer at gøre godt med.