Betinget straf til eks-rektor

10 måneders betinget fængsel. Det blev straffen til Nakskov Gymnasiums tidligere rektor Villy Kjellberg ved Retten i Nykøbing i dag. Her stod han tiltalkt for 32 tilfælde af underslæb mod sin tidligere arbejdsgiver Nakskov Gymnasium og Nakskov Uddannelsescenter. Han købte blandt andet varer og forbrugsgoder til sig selv, men betalte med skolernes penge.

Villy Kjellberg havde på forhånd erkendt sig skyldig og har betalt de kr. 210.000 tilbage. Men da han mødte op retten i dag for at få sin dom, var det flere gange tæt på, at sagen måtte gå om.

Villy Kjellberg var nemlig ikke meget for at tilstå over for dommeren, og det gjorde det vanskeligt at gennemføre sagen som en tilståelsessag. Først ville den tidligere rektor have sagen gennemført for lukkede døren, men det afviste dommeren. Derefter nægtede han at udtale sig.

- Men så kan vi jo ikke køre sagen som en tilståelsessag, påpegede dommeren.

Derefter gik Villy Kjellberg i enerum med sin forsvarer, og da han kom tilbage, ville han gerne udtale sig alligevel. Men da han skulle forklare sig, erkendte han ikke underslæbet i samme omfang, som han havde gjort tidligere, og så var sagen igen ved at ende som en domsmandssag. Men da efter atter at være blevet formanet om konceptet for en tilståelsessag, tilstod den tidligere rektor så og erkendte underslæbet. Det beretter Folketidendes Peter Gade fra retten.

Villy Kjellberg er i dag bosat i Sverige. Han modtog dommen.

Læs mere om sagen i Folketidende tirsdag.




OPDATERET 11.00: Nakskov Gymnasiums tidligere rektor Villy Kjellberg blev i formiddag idømt 10 måneders betinget fængsel ved Retten i Nykøbing. Villy Kjellberg blev dømt for underslæb sin tidligere arbejdsplads.

Offentliggjort Sidst opdateret