Beton afløser høje hegn
De store elementer holder dyrene inde, men sikrer, at safariparkens gæster kan se ud over området uden at kigge ind på et generende hegn. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
650 meter betonelementer skal holde styr på både aber og elefanter i Knuthenborg Safaripark.
Dyreparker og zoologiske haver har gennem tiderne været kendt for, at man her kunne opleve forskellige eksotiske dyr i bur. Knuthenborg Safaripark er en af de steder, hvor man har fra begyndelsen har haft en del dyr fritgående, men andre har været holdt inde bag hegn.
Ved byggeriet af det nye elefantanlæg, og ved en udvidelse af parkens udlejningshytter, er man dog gået nye veje. Her har beton erstattet hegn, og dermed får gæsterne et mere frit udsyn ind over safariparken.
Det er såkaldte L-elementer, der placeres i tørgrave og forhindrer dyrene i at komme op. I alt er der sat 650 meter betonelementer op i Knuthenborg, hvor de 525 er monteret hos elefanterne, og resten hos aberne.
- Dette projekt viser tydeligt, hvor alsidig anvendelsen af L-elementer er. Dyreparker er ikke ligefrem det normale segment i vores kundeportefølje, men elementerne passer jo perfekt til formålet, lyder det fra direktør Henrik Damø fra Give Elementer, der over en periode på seks uger har leveret elementer til safariparken.
Læs også artiklen: Knuthenborg får sin helt egen elefantøl
L-elementer kendes også som siloelementer og bruges mange forskellige steder. I landbruget er det ofte til opbevaring af ensilage, korn og foderstoffer, men de bruges også i industrien og kommuner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned