Axeltorv skal fredeliggøres, har teknisk udvalg besluttet, oplyser udvalgets formand, Gert Mortensen (S). Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Axeltorv skal ikke være bilholdeplads, men for mennesker - Ny parkeringsplads på biografgrunden.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - Jeg har ikke modtaget en eneste klage over, at busserne er væk fra Axeltorv, imens der arbejdes i Vejlegade, Præstestræde og Klostergade. Det tager jeg som et udsagn om, at der ikke er efterspørgsel på busbetjening af torvet, siger formanden for teknisk udvalg, Gert Mortensen (S), der fortsætter:
- Der er også i januar foretaget en undersøgelse af af- og påstigende buspassagerer på Axeltorv, og det vurderes, at det er muligt at fjerne en eller flere af de fire bybusser fra Axeltorv.
Undersøgelsen har været forelagt politikerne i teknisk udvalg, og de har nu besluttet, at den midlertidige ruteomlægning for bybusserne via Havnegade gøres permanent efter 1. november, hvor arbejdet i gaderne skal være afsluttet.
- Vi ønsker "en fredeliggørelse" af Axeltorv og vil prøve at få så megen biltrafik væk som muligt, men beredskabet skal selvfølgelig kunne komme frem, og butikkerne skal kunne få varer tilkørt, oplyser Gert Mortensen videre.
I stedet for bilholdeplads skal Axeltorv være et samlingspunkt for folk, og kommunen har blandt andet søgt fondsmidler i Realdanias pulje "Hovedbyer på Forkant", der netop støtter intentioner om at skabe nyt liv i bymidter.
Annonce
Der skal skabes et sammenhængende og veldefineret torv med plads til aktiviteter. På Axeltorv vil der dog fortsat være nogle handicap- og taxiholdepladser ved kantstenen.
I stedet ønsker teknisk udvalg at bruge den gamle biografgrund i Vejlegade 11 som kommunal parkeringsplads. Alt efter indretning af pladsen vil der kunne blive op til 18 p-pladser, oplyser kommunens vejtekniker, Henrik Egholm.
Den nye parkeringsplads, som er ved at blive anlagt overfor Lolland Fysioterapi i Vejlegade, bliver ikke en offentlig parkeringsplads. Lolland Fysioterapi købte arealet af Lolland Kommune for nogle år siden.
- Vi forventer, at der bliver 14 til 16 parkeringspladser, som vil blive forbeholdt kunder i Lolland Fysioterapi, fortæller fysioterapeut Jim Olsen-Kludt.
Der bliver dog en handicapplads og en almindelig plads i en lomme ud for det private parkeringsareal.
Den nye p-plads i Vejlegade tilhører fysioterapien. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde