BILBRAND TRUEDE MED AT SPREDE SIG TIL HUS

Arkivfoto: Claus Hansen

Tirsdag aften brød en varevogn i brand i en carport op ad et hus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort efter klokken 19 tirsdag aften blev Lolland-Falster Brandvæsen tilkaldt til en bilbrand i en carport ved et hus på Nykøbingvej lige uden for Radsted.

- Da vi kom frem, var bilen - en Mercedes Sprinter - overtændt, og branden havde bredt sig til carporten, men det lykkedes os at forhindre branden i at brede sig til huset, forklarer indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen, Finn Antonisen.

Dog var varmen fra branden så voldsom, at en tagrende tog skade, ligesom nogle ruder revnede.