Billigere øfærgebilletter vækker glæde
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Flertal i Folketinget vil gøre forsøgsordning permanent. Det vækker glæde lokalt.
LOLLAND Et politisk flertal i Folketinget vil gøre ordningen, der giver billigere færgebilletter til småøer, permanent og udstrække den til at gælde hele året.
- Det bliver en vitaminindsprøjtning til småøerne, siger en glad formand for Lolland Kommunes Ø-kontaktudvalg, Anne-Grethe Laursen, der fortsætter:
- En fuld gennemførelse af landevejsprincippet, hvor det vil koste det samme at tilbagelægge en kilometer til vands som til lands, vil give øget trafik på færgefarten til Askø, Femø og Fejø, så det vil være til glæde for alle øboerne, øernes erhverv og øernes gæster.
Formanden for Ø-kontaktudvalget minder dog om, at der fortsat mangler et væsentligt beløb på finansloven, før øerne i Lolland Kommune har den såkaldte Den blå Landevej.
På Femø Kro hilser Pia Christensen nyheden velkommen:
- Det er helt sikkert, at vi har mærket en tydelig fremgang på vores kro og feriecenter i de perioder, hvor færgebilletten er sat ned.
Også borgmester Holger Schou Rasmussen (S) finder, at en permanent ordning, der giver billigere billetter hele året, er en god idé:
- Det vil kun gøre det endnu mere attraktivt at besøge vores tre øer, vurderer han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker