Biltyve på færde

Tyverialarmen i bilen begyndte at hyle. Så tre unge mænd med kasket og i mørkt tøj og i alderen 15 til 18 år stak af, da de lørdag aften ved 22.15-tiden forsøgte at stjæle en bil på Højevej i Nakskov.  
De havde knust venstre siderude for at komme ind i bilen, og forsøgte at bryde tændingslåsen op.
 
I Birkevænget i Nakskov har nogen også forsøgt at sjæle en bil, der tilhører en 62-årig mand fra byen. I løbet af lørdag eller søndag er dørlåsen i venstre fordør brudt op, og nogen har arbejdet med beklædningen omkring ratlåsen. Bilen var også skubbet ud fra sin parkeringsplads, men de potentielle biltyve har ikke kunne få bilen i gang.
 
I Svingelen har nogle også bakset for at stjæle en bil. Forsøget på brugstyveri af bilen er foregået i tidsrummet fra lørdag klokken 22.30 til søndag klokken 09.30. Ejeren, en mand fra Nakskov, havde kørt sin bil fast på græsplænen i Svingelen og måtte efterlade den. Nogen har så knust højre siderude og ødelagt tændingslåsen.




Fler forsøg på biltyverier i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret