Biodiversitet hele vejen rundt

LINDET Brandet hedder stadig Knuthenlund, og selv om Susanne og Jesper Hovmand-Simonsen nu har landbrug på Dalbygård tæt på Ravnsby Bakker, dyrker de stadig biodynamiske grøntsager i Keldernæs ved Stokkemarke. Navnet blev ikke solgt sammen med godset.

- Når nu det skulle være, har vi fået et dejligt sted, siger Susanne Hovmand-Simonsen om gården i Lindet.

Her er hun allerede i gang med at dyrke gamle ærtesorter og planlægger at begynde etableringen af et syntropisk landbrug i starten af 2022.

Syntropisk landbrug, også kaldet foodforrest, er baseret på en metode, de gamle indianere fra Amazonas benyttede. Den er opdateret af Ernst Götsch.

Metoden går ud på samdyrkelse. Høje træer som eg, lind og valnød, frugttræer, bærbuske og i bunden grøntsager.

- Det handler om at opbygge jordens frugtbarhed. Når der er rødder i forskellige dybder i jorden, kan de dybe trærødder trække næring op til afgrøder med rødder højere oppe, forklarer Susanne Hovmand-Simonsen.

Hun er netop blevet certificeret i metoden. I forvejen er hun certificeret til både biodynamisk og økologisk landbrug.

Hun brænder for biodiversitet. Og den mener hun blandt andet styrkes ved at bevare gamle husdyrracer og gamle plantearter.

Kæmper for de gamle racer

Hendes egne dyr er solgt, geder og høns for et stykke tid siden og de røde malkekøer for bare en måned siden. Køerne er solgt til en landmand i Jylland, der i forvejen har den gamle danske race, og der ligesom Susanne Hovmand-Simonsen arbejder for at bevare de gamle racer.

- Jeg har elsket at have dyr, men det hænger ikke sammen økonomisk, fortæller hun.

Selv om hun har solgt sine køer, fortsætter hun som næstformand i foreningen Danske Arkegårde.

- Vi arbejder bredt, det handler også om gamle plantesorter, forklarer hun.

Foreningen arbejder på at skaffe midler til arbejdet med bevarelsen af gamle racer og til at oprette et råd for husdyr, planter og genetiske ressourcer.

- Vi havde lavet et oplæg til finansloven, det var underskrevet af alle de foreninger, der arbejder med genetiske ressourcer, men der blev ikke fundet penge til det.

Forslaget blev fremsat af formanden for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, René Christensen (DF), det fandt også opbakning fra Enhedslisten, men ikke fra andre.

- Danmark har faktisk forpligtet sig til at holde gamle racer i live og underskrevet forskellige konventioner, blandt andet biodiversitetskonventionen. Så burde man også overholde dem, mener Susanne Hovmand-Simonsen.

At det er så vigtigt at bevare de gamle racer, handler for Susanne Hovmand-Simonsen i høj grad om biodiversitet og fødevaresikkerhed.

- Langt de fleste køer, ikke bare i Danmark, men i hele verden, har samme tyre som stamfader. Hvis der kommer mund- og klovsyge eller svinepest, vil de falde om allesammen, hvis de er genetisk ens. Vi skal have biodiversitet, og det gælder ikke kun planter, det gælder også dyr, for vi har mistet varieteten i husdyrene, forklarer hun.

Gamle ærtesorter

For 10 år siden fik Susanne Hovmand-Simonsen en håndfuld af ærter fra Nordisk Genbank. Dem har hun udviklet på og har sat en produktion i gang af Nakskov brunært og Lollandske rosiner.

- Vi skal til at spise mere planteprotein, og der er en stigende interesse for alternative proteinkilder. Vi er de eneste i Danmark, der har disse ærter i landbrugsproduktion i større skala, fortæller hun.

Ærterne kan bruges på samme måde som kikærter, til humus, falafler og lignende, men også til gamle lollandske opskrifter som ærtesuppe og forskellige gryderetter.

I begyndelsen af 2022 vil alle kunne købe ærterne fra en ny hjemmeside, der kommer til at hedde lollandskerosiner.dk.