Birgitta Festival på lavere blus
Sidste år begyndte Birgitta-festivalen med en procession, men den er droppet i år på grund af coronaen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Coronakrisen stopper ikke Birgitta-festivalen, der afvikles fredag og lørdag. Men den bliver ikke så omfangsrig som sidste år.
MARIBO Ved åbningen af den allerførste Birgitta Festival sidste år talte museumsdirektør Ulla Schaltz om muligheden for, at den nye festival fik folk til at valfarte til byen i samme omfang som i tiden lige efter 1416, da Maribo Domkirke tronede midt i den lille landsby Skimminge. Det kommer ikke til at ske i år, hvor coronakrisen har lagt en dæmper på muligheden for at forsamles.
Corona kan heldigvis ikke sammenlignes med pest, og selvom pesten rasede i begyndelsen af 1600-tallet, klarede kirken sig igennem den hårde tid. Birgitta-festivalen lader sig da heller ikke slå ud af coronaen og byder på en række spændende arrangementer både fredag og lørdag.
Fredag klokken 15.30 kan man i Sognets Hus høre om kvindelige profeter, mens stiftets tidligere biskop, Holger Jepsen, lørdag taler om Birgitta af Vadstena.
Inden Holger Jepsens foredrag i Sognets Hus er der samme sted servering af kaffe og Birgittakage, men vil man hellere røre sig, kan det ske ved en pilgrimsvandring med den lutherske sognepræst, Per Møller, og den katolske sognepræst, Mariano Cardiello. Det er lørdag klokken 10 fra Pilgrimshusets have. De to står også for en økumenisk andagt i domkirken samme dag klokken 13.
Hele programmet kan ses på hjemmesiden www.birgittafestival.dk. Til visse programpunkter skal der reserveres plads eller købes billetter.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker