Birthe Kjær sang julen ind i Holeby - med gummibåd
Mickey Pless og Birthe Kjær har optrådt sammen flere gange tidligere. Torsdag eftermiddag gjorde de det igen på plejecentret i Holeby. Privatfoto
.
Plejecenter i Holeby dannede rammen om den populære dansktopsangerindes sidste koncert i 2023. Nykøbing Falster Revyens direktør sørgede for musikken.
HOLEBY: Er der mon plads til Søren Banjomus i den knaldrøde gummibåd?
Det skal vi lade være usagt, men der var i hvert fald plads til både julemelodier, popsange og hittet "Den knaldrøde gummibåd", da sangerinden Birthe Kjær sammen med Nykøbing Falster Revyens direktør Mickey Pless torsdag eftermiddag spillede og sang for de ældre på plejecentret Bøgevænget i Holeby.
Folketidende talte med dem kort før, de gik på scenen.
- Vi formidler livsglæde. Vi skal være der, hvor folk er og gerne vil have os, forklarede de om besøget i Holeby.
Og der er ikke forskel på, om koncerten foregår på Lolland eller i Jylland.
- Det er de samme sange, folk vil høre rundt om i landet, fortæller Birthe Kjær.
- Der er jo så mange hits i kufferten, og jeg er meget taknemmelig for at spille med en solist, som bare ved, hvordan det skal gøres, supplerer Mickey Pless.
- Mickey er også rigtig god at have med på scenen, og han er rigtig god til at skabe noget ping-pong undervejs, tilføjer Birthe Kjær.
For Birthe Kjær markerede dagens koncert afslutningen på et travlt arbejdsår, idet det var hendes sidste job i 2023.
- Det har været et rigtig godt år for mig. Jeg har blandt andet spillet 33 koncerter med mit Feel Good Band, fortæller hun.
Nu venter julen lige rundt om hjørnet, og den skal den populære sangerinde fejre i godt selskab.
- Jeg skal være sammen med min familie hos min søsters børn i Jylland. Vi bliver 16, fortæller hun.
Helt så langt skal Mickey Pless ikke - i hvert fald ikke i første omgang.
- Vi skal holde jul hos min søster i Måløv. Og den 27. december skal vi være sammen med Lones familie i Herning, fortæller han.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker