Bjærgning af Omer N udsat

Det kæntrede tyrkiske fragtskib Omer N får lov at blive liggende i Femern Bælt et stykke tid endnu. Bjærgningsselskabet Dansk Bjergning og Bugsering skulle efter planen begynde bjærgningen af skibet i dag, men det kommer ikke til at ske.
På grund af det blæsende efterårsvejr er det ikke muligt at komme i gang med arbejdet før tidligst på mandag fortæller Ove Jensen fra bjergningsselskabet.

Skibet er derfor heller ikke blevet tømt for gods endnu og først når det er sket kan selve bjærgningen begynde. Efter planen skulle skibet tømmes for gods i går og i forgårs, så selve bjærgningen kunne begynde i dag med en kæmpekran.

Det formodes stadig, at ligene af tre savnede tyrkiske søfolk befinder sig inde i skibet. Når Omer N er bjærget, bliver det transporteres til Grenå, hvor det skal hugges op.




Bjærgningen af det kæntrede tyrkiske fragtskib Omer N skulle efter planen begynde i dag. Men det blæsende efterårsvejr betyder, at arbejdet tidligst kommer i gang på mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret