Blev torpederet af lastbil: Gavl fra 1700-tallet er på plads igen
Med et finurligt stykke ingeniør- og håndværksarbejde lykkedes det at få gavlen på det fredede pakhus i Rødby på plads igen. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Pakhuset midt i Rødby fortsætter med at være en byggeplads. Bygningen skal revoveres.
Sådan sagde Liselotte Paaske Nielsen, formand for "Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset", da et finurligt stykke ingeniør- og håndværksarbejde sænkende gavlen på et fredet pakhus.
I oktober 2023 kørte en lastbil med anhænger ind i det bevaringsværdige pakhus midt i byen. Påkørslen var så voldsom, at bygningens gavl flyttede sig 23 centimeter. I stedet for at falde sammen til en bunke blandet byggeaffald, flyttede gavlen sig, men blev dog stående oprejst.
På plads igen
Ingeniører og håndværkere har siden februar arbejdet på at løfte den baldrede gavl op med et indviklet system af stålkonstruktioner og hydrauliske donkrafte, så der kunne laves en ny sokkel.
Annonce
Fredag blev gavlen ganske langsomt sænket på plads igen.
Det er en historisk dag.
Liselotte Paaske Nielsen, formand for "Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset
Ingeniørerne, der har arbejdet med at udtænke, hvordan i alverden pakhusets gavl kunne komme på plads igen, kalder den usædvanlige flytteopgave for kæbekirurgi, hvor lægen skal rette et skævt underbid med et nakketræk, eller at udføre specialkirurgi inden for bygningskonstruktioner.
Det knager
Fire donkrafter, der hver især er på størrelse med sprayflasker, sænkede lige så langsomt hele arrangementet med hjælp fra en potent pumpe, der kan levere et gevaldigt arbejdstryk.
Pludselig begyndte det at knage i bindingsværket, da gavlen my for my blev sænket på plads igen. Operationen blev udsat og pumpen justeret, så intet gik galt.
- Knager det, så holder det, sagde en af håndværkerne.
Satser på kulturpris
Liselotte Paaske Nielsen fortæller, at når gavlen er blevet renoveret, begynder overhalingen indenfor i pakhuset fra 1700-tallet. Desuden skal der bygget en bygning med køkken og toiletter.
Liselotte Paaske Nielsen, formand for "Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset, kalder det historisk, at gavlen blev reddet efter en lastbil baldrede ind i bygning, der er fra 1700-tallet. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Pakhuset opstod som kulturhus i 2015 og året efter fik foreningen bag Lolland Kommunes Kulturpris.
- Den satser vi på at få næste år, når vi får vores fantastiske tilbage, siger pakhus-formanden.
Annonce
Hun forventer, at Pakhuset og den nye bygning står færdig i november.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker