Blev tvunget ind i bil, bortført og tæsket: Efterlyst i sagen anholdt i Nakskov
Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en mand, der var efterlyst i en større sag om frihedsberøvelse. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Onsdag eftermiddag har politiet været til stede ved Nørrevænget i Nakskov. Her har man anholdt en mand i 20'erne, der var efterlyst i en sag fra Sjælland, hvor en mand i sidste uge blev holdt fanget og udsat for vold og trusler.
Onsdag eftermiddag var politiet massivt til stede ved Nørrevænget i Nakskov.
Her er en mand i 20'erne blev anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi. Det fortæller Boye Rasmussen, der er vagtchef i politikredsen.
- Vi har anholdt en person, som har været eftersøgt for noget frihedsberøvelse den 16. september, som er foregået i Osted, fortæller vagtchefen.
Osted ligger i Lejre Kommune mellem Ringsted og Roskilde.
Tæsket og holdt fanget
Annonce
Der er tale om en voldsom sag, hvor en 44-årig mand om aftenen mandag den 16. september blev tvunget ind i en bil i den sjællandske by.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Det var et stort opbud af politibetjente, der onsdag eftermiddag var til stede i Nakskov. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Han blevet truet med både kniv og pistol, mens han også har fået trukket en hætte over hovedet, fremgår det af en sigtelse, der er rejst mod flere andre mistænkte, som allerede er anholdt.
Den 44-årige mand er efterfølgende blevet kørt til to forskellige adresser, hvor han er blevet udsat for vold. Den efterfølgende morgen, tirsdag den 17. september, er det lykkedes manden at flygte fra sit fangenskab ud ad et vindue i et hus i Haslev. Han slap væk uden alvorlige skader.
En pressemeddelelse fra politiet oplyser, at flere personer fra blandt andet Ringsted er anholdt i sagen. Midt- og Vestsjællands Politi har en formodning om, at personerne har relation til bandemiljøet.
Manden, der er anholdt i Nakskov, var, inden sagen i Osted, allerede eftersøgt af politiet. Han er nemlig udeblevet efter udgang fra fængslet, hvor han skulle være returneret til 12. maj.
Han fremstilles i et grundlovsforhør torsdag.
Den anholdte var også udeblevet efter udgang fra fængslet. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker