BILLEDSERIE: Christian Holgaard Rasmussen viste sin have frem.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
BLANS Haveselskabet - Lolland Falster havde lørdag fået en særaftale i stand med ejeren af Blanshaven, Christian Holgaard Rasmussen, om guidede rundvisninger og muligheden for at slå sig ned i haven med picnic-kurv og kaffe.
- Jeg har arbejdet med haven i 16 år, fortalte haveværten Christian Holgaard Rasmussen.
I de første ni år dog kun fredag, lørdag og søndag, fordi han skulle pendle til sit job i Holbæk Kommune, men i de sidste syv år hele ugen, fordi han i 2014 blev pensionist.
- Men jeg kan godt mærke, at jeg bliver ældre, så jeg tilbringer ikke længere 14 timer om dagen i haven, men kun 8, fortalte han.
Der skal da også nogle timer til at passe 3.000 kvadratmeter med 1.520 forskellige arter, som ikke må invaderes af hverken mælkebøtter eller kobjælder, som dagligt bliver håndluget med skruetrækker og graveske.
Annonce
- Det tager omkring en uge at komme igennem hele haven, fortalte han.
Han har selv bygget haven op fra bunden. Af gamle arkivfotos kan han se, at den tidligere blot har været roemark, senere en kæmpe køkkenhave. I dag rummer den både blomster, buske og træer fra samtlige af verdens kontinenter, selv fra Thulebasen på Grønland, og man færdes mellem dem på flisegange og trædesten. Disse bugter sig gennem anlagte bakker, en sø og sågar et bjergbed med 69 millioner år gamle kalksten fra Faxe kalkbrud.
Han fik vakt interessen for planterne på sine mange vandreture.
- Jeg fik en kærlighed til de små planter på mine mange vandreture i bjergene, som i mine unge år handlede om idrætten, men som senere kom til at handle om planterne på turen, fortæller han.
Det er nu omkring 30 år siden.
- Og bliver man først grebet ... så griber det om sig, sagde han og tilføjede:
- Der er så mange faser og farver at følge.
Ved de fleste planter stod navnene på planterne, men haveværten kunne dem tilsyneladende også udenad, når han fortalte om udvalgte af dem og gavmildt øste af sine viden om, hvordan hver enkelt plante bedst skulle passes.
Blanshaven er åben for publikum alle dage fra 1. maj til 11. oktober.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Haveværten førte de fremmødte gennem et blomsterhav ad smalle hyggelige stier. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Søen var fuld af grønne frøer, som kvækkede, straks solen stråler kom frem. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Kærligheden til planterne er hentet på vandreture i bjergene, og haven rummer indtil flere bakker og et bjergbed. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Især de lige nu blomstrende rododendron var en fryd for øjet. Men også guldregnen stod smuk. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der er i alt 1.520 forskellige arter i Blanshaven, som er 3.000 kvadratmeter stor. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Tulipanerne stod stadig flot udsprungne, men roser og stauder lod vente på sig på grund af det kolde forår. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Tulipanerne stod stadig flot udsprungne, men roser og stauder lod vente på sig på grund af det kolde forår. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Tulipanerne stod stadig flot udsprungne, men roser og stauder lod vente på sig på grund af det kolde forår. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Lokal filmproducer bag verdens bedste film
NFC-profil: Sådan blev oprykningen fejret
Pride kommer til Nykøbing: - Vi var klar på modstand fra start
Stor havnedag trak flere tusinde til byen
Michael Mix jagter nye højder: Den dobbelte Danmarksmester vil på podiet til EM
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring