Blomsterparken ramt af covid-19
Blomsterparken i Rødby er blevet ramt af corona, og der er udstedt midlertidigt forbud mod besøg på plejecentret. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen/arkiv
Efter smitteudbrud på Blomsterparken og Kirsebærhaven er der udstedt midlertidigt besøgsforbud på plejecentret.
RØDBY På plejecentret Blomsterparken og Kirsebærhaven er to beboere blevet konstateret smittet med covid-19. Det meddelte Lolland Kommune fredag på sin hjemmeside.
Pårørende havde fredag kontaktet Folketidende med bekymring om smitte på plejecentret, da det blev meddelt, at borgerne blev testet for corona. Det skete efter, at borgerne var blevet vaccineret. De pårørende kunne dog ikke få at vide, om testen skyldtes smitte blandt borgere eller personale.
Sidst på eftermiddagen fredag kunne Lolland Kommune så fortælle om smitten på plejecentret. På det tidspunkt havde de nærmeste pårørende fået direkte besked, blev det fortalt af kommunen.
Kommunen meddeler, at Styrelsen for Patientsikkerhed har givet påbud om at udstede et midlertidigt forbud mod besøgende i Blomsterparken og Kirsebærhaven.
- Påbuddet betyder, at der midlertidigt kun må komme én pårørende på besøg på plejecentret, og at det skal være den samme pårørende, meddeler Lolland Kommune, der dog anbefaler, at man bliver helt væk fra Blomsterparken og Kirsebærhaven, til der ikke længere er smitte blandt borgerne, der bor på plejecentret.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker